Skip to main content

Innovation og ledelse. Hjernen som medspiller

? Centerdirektør Karsten Junker E-mail: kju@rh.regionh.dk

15. mar. 2010
1 min.

FORFATTER:

Fredens, K

Forlag:

København, Academica, 2009

Sider: 256

Pris: 335 kr.

ISBN: 978-87-7675-765-6

Med sin baggrund som læge og hjerneforsker kommer forfatteren vidt omkring i denne nye bog. Der startes med sammenhængen mellem lederskab, fælles mål og følgeskab. Derpå introduceres seks bærende lederkompetencer under overskrifterne: vision, mission, følgeskab, dynamisk struktur, talentudvikling og resultater.

Bogen er opbygget efter en klart angivet pædagogisk metode med indlagte tænkepauser, som stedvis kan virke formynderiske. Bogens hovedkvalitet er, at den sætter ledelse og innovation ind i så opdaterede rammer, som ønskes kan i forhold til biologisk og psykologisk hjerneforskning, filosofi, sociologi, pædagogik og organisation. Den menneskelige psyke omfatter således helheden af hjerne, krop og omverden. Kreativitet, innovation og udvikling kan ske i spændingsfeltet mellem modsætninger. Kreativitet kan udvikles med resurser, teamdannelse, frihed, udfordringer, supervision og støtte.

Bogen egner sig både til genlæsning og som opslagsværk.

Jeg vil gerne anbefale bogen. Den kan både inspirere, berige og belære, men absolut også provokere og irritere. God læselyst.