Interessante udtalelser af Hans Ibsen og Novartis i anledning af nye regler for medicintilskud

Professor Hans Ibsen, som var en ivrig fortaler for anvendelsen af losartan i blodtryksbehandlingen, mens lægemidlet fortsat var patentbeskyttet og dyrt, har tilsyneladende ændret fokus. I Ugeskrift for Læger [1] fremfører han et helt nyt argument for, at der fortsat skal være generelt medicintilskud til de dyreste og mindst omkostningseffektive blodtrykssænkende lægemidler, som er analogpræparater til losartan, men 10-30 gange dyrere. »Den internationale hypertensionsforskning vil i høj grad forsvinde fra Danmark«, siger han og fortsætter: »... vi rykker ned i anden division ...« og »... vi får læger, som ikke længere vil være så veluddannede ...«. Han har forståelse for, at Lægemiddelstyrelsen ændrer tilskudsreglerne, men mener, at det er »en kortsigtet politik«.

Novartis medicinske direktør Lise Warming supplerer argumentationen: »Vi har kørt mange blodtryksstudier herhjemme. Dels for at drive god forskning, dels for at lære markedet, hvad vi kommer med, så det bliver solgt efterfølgende. Vi ser ikke længere nogen stor fremtid for studier inden for hypertension i Danmark, når der ikke vil være et efterfølgende salg«.

Ibsens og Warmings udtalelser er interessante. Mener Hans Ibsen virkelig, at det er en langsigtet fornuftig politik at bruge blodtryksmidler, som er 10-20 gange dyrere end andre ligeværdige produkter? Mener han virkelig, at vi får mindre veluddannede læger, fordi vi undlader at spilde penge på unødvendigt dyr medicin? Indrømmer Lise Warming her, at danske blodtrykspatienter i årevis har lagt krop til kliniske forsøg, hvis formål dels var at vænne danske læger til Novartis' produkter?

Man kunne argumentere ganske omvendt. De resurser, der nu bliver frigjort, kan bruges på kurser inden for rationel lægemiddelanvendelse, så danske læger bliver endnu bedre til at behandle hypertension. Og hvis formålet med lægemiddelindustriens kliniske studier i Danmark har været at lære lægerne at bruge unødvendigt dyre præparater - er det så ikke fint nok, at forskningen bliver udført et andet sted?

Det er dokumenteret, at »markedsføringsstudier« forekommer i Danmark, og at de læger, der deltager i disse studier, efterfølgende tenderer at bruge sponsorens præparater uanset studiets resultat [2, 3]. Er det ikke fint nok, hvis vi med en fornuftig tilskudspolitik kan begrænse forekomsten af den slags studier?

Hvis der kun bliver givet medicintilskud til de dyre præparater, der har dokumenterede fordele sammenlignet med billige præparater, udgør det et incitament for lægemiddelindustrien til at bruge pengene på at fremskaffe videnskabelig dokumentation i stedet for på markedsføring. Jeg mener, at det er en langsigtet rationel politik. Mener du det ikke egentlig også, Hans Ibsen?

1. Rasmussen LI. International blodtryksforskning forsvinder. Ugeskr Læger 2010;172:2186.

2. Andersen M, Kragstrup J, Sondergaard J. How conducting a clinical trial affects physicians` guideline adherence and drug preferences. JAMA 2006;295:2759-64.

3. www.irf.dk/dk/anmeldelser/studieanmeldelser/deltagelse_i_sponsorforsoeg…

> Svar:

af Professor Hans Ibsen, Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, E-mail: hib@regionsjaelland.dk. Interessekonflikt: Hans Ibsen har deltaget i flere store internationale studier og har i den sammenhæng modtaget forskningsstøtte fra en række firmaer. Han har holdt mange videnskabelige og efteruddannelsesmæssige foredrag ved møder sponsoreret af medicinalindustrien.

Det glæder mig naturligvis, at et nyttigt lægemiddel som losartan er blevet billigt!

Den forskende industri gennemfører meget store omkostningstunge kontrollerede undersøgelser vedrørende medikamenters virkningsmekanismer, effekt på blodtryk, effekt på intermediære endepunkter og på hårde endepunkter. Sådanne store vigtige studier bringer os viden, vi læger ikke kan være foruden. På det kardiovaskulære område har talrige studier bragt os meget langt.

Danske læger og forskere har godt ry for deltagelse i disse internationale forskningsmiljøer. Det har ført til mange, velciterede internationale publikationer. Forskningen har også været knyttet til en meget omfattende efteruddannelsesaktivitet, sponsoreret af de forskende firmaer.

Industrien gennemfører disse vigtige undersøgelser i tillid til, at de opnår indikation og tilskud, hvis de bringer solid dokumentation.

Med Lægemiddelstyrelsens dybt indgribende ændringer i tilskudsregler i 2009 og nu i 2010 er denne tillid ikke længere til stede.

De nye tilskudsregler medfører selvfølgelig ikke, at vigtige videnskabelige studier ikke længere blive gennemført, men de vil med stor sandsynlighed gå uden om Danmark, så dansk deltagelse bliver minimeret. Det er synd for bl.a. danske læger og forskere, da deltagelse i international forskning hurtigt giver ny viden, forskningserfaring og uddannelse.

I sit oplæg til de tilskudsændringer, der blev gennemført i 2009, anførte Lægemiddelstyrelsen, at der på blodtryksområdet var tale om en underbehandling, og der var overvejelser om, hvorvidt en besparelse kunne omsættes til mere blodtryksnedsættende behandling. Der var intet jeg hellere så!

Ligeledes så jeg naturligvis gerne, at en evt. besparelse kunne omsættes til mere efteruddannelse på området.

Men en øget efteruddannelse kan ikke erstatte den viden og forskningserfaring og dermed uddannelse, som deltagelse i international forskning bibringer.

Sådanne overvejelser bør indgå i debatten.

Det skulle glæde mig, hvis min frygt er ubegrundet.