Skip to main content

Internationalt adopterede - rette kontrolgruppe savnes

Overlæge Thorbjørn Sommer, Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, E-mail: family.sommer@gmail.com

30. maj 2008
3 min.

Tak for et spændende indlæg fra Lotte Fock med den relevante artikel om internationalt adopteredes forbrug af sundhedsydelser (Ugeskriftet 2008;170:1468-72). Konklusionen i arbejdet var, at internationalt adopterede børn i forhold til ikkeadopterede børn havde en øget risiko for at få brug for sundhedsydelser inden for de første fire år efter ankomsten. En ret så væsentlig anke ved undersøgelsen er imidlertid, om kontrolgruppen - almindelige danske børn - er relevant udvalgt, hvilket efter min mening ikke er tilfældet.

Internationalt adopterede børn kan have mange problemstillinger, der kan medføre behov for sundhedsydelser: 1) De er muligvis fejlernærede, 2) de er forladt af den biologiske mor, 3) de har muligvis været udsat for overgreb, 4) de har muligvis været placeret forskellige steder, 5) de er børn af en anden kultur og 6) de kan have infektionssygdomme af akut/kronisk karakter etc. Når man sammenligner dem med almindelige danske børn - hvad er det da, man egentlig måler?

Ud over at det er forbundet med flere sundhedsydelser at være internationalt adopteret, er det vigtigt at vide, hvilken effekt adoption som sådan har på børn, der ingen forældre har. Det er adoptivbørnenes alternativer, der kan afgøre, om adoptivfamilien som indsats er i barnets tarv eller ej, hvorfor det nødvendigvis må være de adopteredes alternativ til adoptivfamilien, man skal bruge som sammenligningsgrundlag - ikke børn fra danske kernefamilier. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i Danmark under Forskningsministeriet udgav i år publikationen »Adoption som indsats« (ASI). Rapporten er baseret på en screening af 3.300 internationale studier, der indeholder undersøgelser af adopteredes trivsel sammenlignet med undersøgelser af børn, der var blevet i det miljø, som adoptivbørnene i de forskellige undersøgelser forlod. Med få undtagelser vedrører de inddragede undersøgelser kun adopterede, der er blevet formidlet til adoptivforældre i deres oprindelseslande. Mogens Nygaard Christoffersen - en af de fire forskere, der står bag ASI - sagde til DJØF Bladet i januar 2008: »For at sikre pålidelige konklusioner har vi kun anvendt undersøgelser, der bruger sammenlignelige kriterier. Og det overordnede resultatet er simpelthen meget klart. Selv i de sene adoptioner, hvor børnene er over to år gamle, før de bortadopteres, klarer de sig bedre end anbragte børn. Og i de tidlige adoptioner, fra børnene fødes til de er seks måneder gamle, er forskellen endnu mere markant i de adopterede børns favør.« Det viser sig, at adopterede klarer sig bedst på alle fronter. De har en bedre fysisk udvikling og klarer sig bedre i diverse færdighedstester (f.eks. IK-test) end udsatte børn i andre foranstaltninger. Også deres adfærdsmæssige og mentale problemer er mindre end de adfærdsmæssige og mentale problemer hos pleje- og institutionsanbragte børn. Det kunne være spændende, om man i fremtidige studier også havde kontrolgrupper, der bedre matchede børn, der kommer til landet via international adoption - det ville give et bredere billede af, hvorledes svigtede børn klarer sig sundhedsmæssigt globalt.