Skip to main content

Kan vi få kvalitet i kvalitetsarbejdet?

Helene Nørrelund, Overlæge, dr.med., ph.d., MBA, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, E-mail: helenenorrelund@dadlnet.dk

4. apr. 2012
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Yngre Læger dokumenterer, at deres medlemmer bruger mere end halvdelen af arbejdstiden foran computeren [1]. Tiden tages fra patienterne, der bliver mere lemfældigt undersøgt og behandlet. I kvalitetens navn føler lægerne sig drevet derhen, hvor de skønner, at de teoretiske kvalitetskrav forringer deres kliniske arbejde [2].

Direktøren for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) afslørede allerede for ca. et halvt år siden, at han jævnligt overraskes over de kliniske følger af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) [3]. I IKAS beskæftiger man sig med »udviklingen og driften af denne model«, som jo er »et landsdækkende kvalitetssikrings- og udviklingssystem, som skal give alle sygehuse, apoteker, ambulancetjenester etc. nogle systematiske rammer at lave deres kvalitetsarbejde inden for«.

Egentlig evaluering vanskelig

IKAS har i foråret 2011 gennemført en evaluering blandt sygehusene [4]. I alt 55 ud af 88 hospitaler svarede, og her fandt 74% de organisatoriske standarder brugbare, og 64% sagde det samme om patientforløbsstandarderne. Det fremgår desværre ikke, hvem der egentlig har svaret på denne henvendelse fra IKAS, og derfor heller ikke, om man også har inddraget de fagprofessionelle i denne evaluering. Der er ifølge IKAS også taget initiativ til samarbejde med forskningsmiljøer om en forskningsbaseret evaluering af DDKM. Man erkender imidlertid, at en egentlig evaluering bliver vanskelig, da der ikke er tale om en simpel og veldefineret intervention, men et værktøj. En evaluering af DDKM bliver derfor i lige så høj grad en evaluering af sygehusenes anvendelse af den som en evaluering af modellen som sådan [5].

Hvis ikke modellen fejler noget, må det jo være sygehusenes anvendelse af den. Hvem har haft ansvaret på sygehusene?

På sygehusene har man nedsat lokale kvalitetsråd og lokale kvalitetsudvalg. Disse kunne sparre med akkrediteringsnetværket, det regionale kvalitetsråd og endelig IKAS. DDKM er »bestemt ikke et system, der går i detaljen« [3] - alligevel har disse råd og udvalg skullet forholde sig til, hvordan man rent praktisk efterlever 104 standarder og opfylder 457 målepunkter. Arbejdet er foregået under et vist tidspres, idet sygehusene for at opnå akkreditering skulle eksamineres i DDKM. Og der er ikke udsigt til væsentligt mindre arbejde i næste runde, hvor DDKM indeholder omkring 90 standarder.

Kvalitetsmedarbejdere langt fra klinikken

Når nu klinikerne begynder at gøre oprør over denne såkaldte kvalitetsmodel, har vi mange aktører på banen. Vi har IKAS, som opstillede de mange standarder og målepunkter som en ramme for kvalitetsarbejdet. Vi har en række råd og udvalg med kvalitetsmedarbejdere, som - uden den store tilknytning til klinikken og under tidspres - har forsøgt at oversætte kravene til målbare størrelser i den kliniske dagligdag.

Yngre Læger påpeger, at kvalitetsarbejdet er kommet for langt væk fra det daglige arbejde i klinikken - det spænder sådan set ben for kompetent patientbehandling. Yngre Læger vil have mere tid til kerneopgaven - mindst 50% af arbejdstiden skal bruges sammen med patienterne. Kvalitet skal selvfølgelig være på dagsordenen hos alle medarbejdere og ikke parkeres i kvalitetsafdelinger 100 km fra det kliniske arbejde. Kvalitetsarbejdet kvalificeres væsentligt, hvis det bliver trukket ud i nærheden af kerneopgaven. Hospitalernes fastansatte kvalitetsmedarbejdere bør derfor også tilbringe mindst 50% af arbejdstiden sammen med patienterne - det vil give inspiration til tiltag, som reelt har betydning for den kliniske kvalitet, og det vil give kvalitetsmedarbejderne et meget håndgribeligt indtryk af de kliniske konsekvenser af den omsiggribende kvalitetsmonitorering - og hermed måske i sidste instans realistiske tilbagemeldinger til IKAS. Kvalitet og monitorering af kvalitet skal ikke defineres i et selvforstærkende administrativt lag, som er uden kontakt med virkeligheden.


Referencer

  1. Obel J, Lintz L. Kun en fjerdedel af lægernes tid bliver brugt med patienterne. Politiken 21. marts 2012.
  2. Nørrelund H. Arbejdsglæde, passion, faglighed - kan kvalitetsudvikling og medarbejderengagement sammentænkes? [Masterafh.] Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, og Syddansk Universitet, 2011.
  3. Christensen JG. Misbrug af dyrebare ressourcer. Politiken 29. september 2011.
  4. Den Danske Kvalitetsmodel bliver mere »makro« end »mikro«. Ugeskr 2011;173:2532.
  5. Personlig kontakt, IKAS.