Ketamin ved melankolsk depression

Tak for kasuistikken »Ketamin ved melankolsk depression« [1] - et flot initiativ. Ketamin er et meget interessant stof, der fortjener at blive gransket yderligere som behandlingsmulighed ved depressioner. Gerne som mere end midlertidig lindring. Vi forstår godt, at alle sejl, antidepressiv medicin og elektrokonvulsiv terapi (ECT), måtte sættes til, så dårlig patienten var. Men det medførte desværre også, at modstridende principper blev bragt i anvendelse, og længerevarende observation var udelukket.

Antidepressiv medicin har en sedativ sideeffekt, der svækker og »lukker« bevidstheden, hvor ketamin »åbner«, ændrer og udvider. Antidepressiv medicin modvirker altså ketamineffekten, der alligevel var stærk nok til at slå igennem hos denne patient.

Eftersom patienten kort efter som planlagt gik videre til ECT, lod det sig ikke gøre at gentage ketaminindgiften og derved sondere muligheden for vedvarende effekt af ketaminbehandlinger i serie, ganske som det er praksis ved ECT.

Så er der »bivirkningerne«, der kan dæmpes med benzodiazepin. Et springende punkt, når vi husker, at det her handler om psykiatri, ikke om anæstesiologi!

På baggrund af vores tidligere erfaringer med ketamin [2, 3] giver den aktuelle kasuistik anledning til at foreslå systematiserede undersøgelser af ketamins potentiale og virkningsmekanismer inden for psykiatri. To muligheder forekommer os interessante: Er der tale om, at ketamin ubevidst for patienten blot påvirker nogle relevante neurotransmittermekanismer, eller er det i højere grad ketamins bevidsthedspåvirkende effekt (»bivirkningerne«), der har betydning, og som derfor bør være mere i fokus. Er det sidste tilfældet, bør man være tilbageholdende med dæmpende medicin, og der skal lægges vægt på omhyggelig forberedelse med instruktion om, hvad der kan forventes af hallucina-tioner og skifte i tænkning, emotion og livsholdning under ketaminpåvirkningen.

1. Bjerre J, Fontenay C. Ketamin ved melankolsk depression. Ugeskr Læger 2010;172:460-1.

2. Hansen G, Boel Jensen S, Chandresh L et al. The pschotropic effect of ketamine. J Psychoact Drugs 1988;20(4).

3. Hansen G. Ketamins psykotrope effekt. Bibl Læger 1986;178:252-61.

> Svar

Af ♠ 1. reservelæge Johannes Bjerre E-mail: johannesbjerre@hotmail.comOverlæge Claus Fontenay Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg

Tak for jeres kommentar, som understreger flere vigtige pointer ved brug af ketamin til behandling af depression. En enkelt infusion med ketamin har i en klinisk kontrolleret, randomiseret undersøgelse vist en hurtig og signifikant effekt på depressive symptomer [1]. I vores kasuistik behandles der med ketamin for at lindre forpinthed og reducere suicidalrisiko. Der er imidlertid mange uafklarede forhold ved brugen af ketamin, og det er uvist, hvilken plads ketamin bør have i behandlingen af depression. Har ketamin en plads som akut, adjuverende behandling, eller kan ketamin også bruges som vedvarende monoterapi eller som anæstesi ved elektrokonvulsiv terapi? Det er uafklaret, hvilken sammenhæng der er mellem dosis og antidepressivt respons, og det er ikke dokumenteret, hvilke patienter der responderer bedst på behandlingen. Måske er det netop patienter, der oplever en bevidsthedspåvirkende effekt, der får det bedste behandlingsrepons.

Ketamin fortjener at blive gransket yderligere som behandlingsmulighed ved depressioner. Jeres forslag om systematiserede undersøgelser af ketamins potentiale og virkningsmekanismer inden for psykiatri vil kunne bidrage afgørende til bedre behandling af vores patienter.

1. Zarate C, Singh J, Carlson P et al. A randomized trial of an N-methyl-D-aspartate antagonist in treatment-resistant major depression. Arch Gen Psychiatry 2006;8:856-64