KOMMENTAR: Hjertet i sundhedsvæsenet

Vi har hørt på mange valgløfter om resurser til sundhedsvæsenet under den netop overståede valgkamp. Rød og blå blok har overbudt hinanden. Nu skal det blive interessant at følge, om løfterne indfries. Forbedring af kræftbehandlingen og udgifterne til dyr medicin har været i centrum i debatten. Det er vigtige emner og oplagt for alle partier af tage fat på. Kræft er blevet en folkesygdom, og debatten om den og de andre store folkesygdomme er naturligvis central. Men i den politiske debat har det desværre betydet, at diskussionen og prioriteringen af sundhedsfremme og forebyggelse er stadig mere fraværende. Netop forebyggelse af de store folkesygdomme er indlysende vigtig. Det vil alle politiske partier erklære sig enige i.

Ikke desto mindre er stigningen i lægekapacitet gået til sygehusene, selvom de fleste er enige om, at almen praksis er krumtappen i sundhedsvæsenet. Med længere afstand mellem supersygehuse og det nære sundhedsvæsen er lægerne i almen praksis helt centrale. Vi vil meget gerne have denne vigtige rolle, fordi vi netop er uddannede til at være den faglige tovholder tættest på patienten. Men vi mangler konkret indflydelse på beslutningerne om diverse samarbejdsaftaler angående sektorovergange. Vi mangler fuld udbygning af den IT, der skal kommunikere mellem almen praksis, kommuner og sygehuse. Og frem for alt mangler vi flere hænder til at udføre det konkrete arbejde med patienterne i almen praksis.

Mængden af arbejdsopgaver er støt stigende, så hvis de smukke ord om patienten i centrum skal blive en realitet, er det på høje tid og en absolut nødvendighed, at resurserne følger med. Vi er kun godt 3.500 praktiserende læger til at løfte den enorme og fantastisk vigtige opgave. Det er som regel os, der møder patienten med de tidlige symptomer på kræft og andre alvorlige sygdomme. Og samtidig er det os, der gennem hele patientens liv kan og skal give gode råd om forebyggelse af især de livstruende sygdomme. For netop forebyggelse er helt essentiel i vores dagligdag.

Vi er i stand til at give diverse gode og skræddersyede råd for de 136 kr., som er prisen for en lægekonsultation. En satsning på oplysning, målrettet sundhedsinformation og opfølgning af den enkelte patient er altafgørende for nedsættelse af tilfældene af cancer og derfor på længere sigt også behovet for dyr medicin. Desværre er forebyggelse ikke noget, der giver stemmer i en valgkamp. Til gengæld giver det utrolig god mening i resten af perioden. Spørg selv patienterne.

Nu er valgkampen ovre, og vi må, som ansvarlige læger, blive ved med at råbe op om behovet for flere resurser til forebyggelse.