Vi har siden 2012 efterlyst analyser af den enkeltes læges kompetencer for at give en målrettet efteruddannelse, skriver Lægeforeningen i replik til videnskabelig leder af Søren Laurberg.
I Ugeskrift for Læger kan man læse den videnskabelige leder ”Manglende kompetencer hos nye speciallæger i kirurgi – intet nyt under solen!” (Ugeskr Læger 2018;180:V69521). Den er skrevet af Søren Laurberg, Institut for Klinisk Medicin, Kirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, som beskriver, hvor væsentligt det er, at speciallæger i Danmark gøres kompetente i deres speciallægeuddannelse og herefter holdes fagligt ajour gennem hele karrieren. Det er jeg som formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg naturligvis helt enig i.
Derfor er jeg også nødt til at gå i rette med påstanden om, at Lægeforeningen ikke har villet acceptere simple kompetencekrav, der kan sikre patienterne, at de bliver opereret af en læge med tilstrækkelig faglig kompetence.
Sidste år vedtog Lægeforeningen et tillæg til efteruddannelsespolitikken ved navn ”Alle patienter har krav på at møde en ajourført læge”. I dette tillæg efterlyser vi netop obligatorisk fortløbende analyse af den enkelte læges og teamets kliniske virke med henblik på at målrette efteruddannelse, så den sætter ind lige der, hvor lægen trænger til at få styrket sine kompetencer. Holdningen er i øvrigt ikke ny. Det har Lægeforeningen ment og efterlyst siden 2012.
Det er evalueringen af og feedbacken på det reelle kliniske virke, som skal dokumentere, at man lever op til eller har behov for yderligere uddannelse for at kunne leve op til kompetencekravene. I nogle specialer er der tradition for eksaminer, men Lægeforeningen ser ikke eksaminer som løsningen på, hvordan vi holder alle speciallæger ajour. Eksaminer er måske en del af svaret inden for nogle specialer, men ikke løsningen på, hvordan vi holder alle speciallæger ajour. Vi ønsker at stimulere en læringskultur – ikke en kontrolkultur – og eksaminer er ikke påvist at have en kompetenceøgende effekt.
Jeg er til gengæld enig i Laurbergs bekymring over kvaliteten af den uddannelse, som nogle steder i sundhedsvæsenet tilbydes uddannelsessøgende læger. Mange steder er der så meget fokus på produktion, og hverdagene kan ydermere være så pressede, at tiden til at oplære de kommende speciallæger er indskrænket.
Men heller ikke her er flere regler og eksaminer løsningen. Vi skal huske, at vi i Danmark har en meget velreguleret speciallægeuddannelse, hvor målbeskrivelser for uddannelsen til speciallæge inden for det enkelte speciale detaljeret beskriver de enkelte kompetencer, som den kommende speciallæge skal opnå. Den superviserende og uddannelsesansvarlige læge skal desuden skrive under på, at den unge læge kan det fornødne.
Både for den erfarne speciallæge og den yngre læge er det gode uddannelsesmiljøer og god læringskultur på afdelingerne, som er afgørende. Motivation, læring og faglig nysgerrighed giver dygtigere læger end kontrol og one size fits all.
