Laparoskopisk vs. åben kolorektal kirurgi - hvor er perspektivet?

Vi har med interesse og nogen skuffelse læst Rosenberg et al's gennemgang af en Cochrane-analyse af laparoskopisk total mesorektal rectumcancerkirurgi. Det kan naturligvis være af en vis værdi for Ugeskriftets læsere at få refereret en Cochrane-analyse, men at det sker i Danmark på en så ukritisk måde, finder vi uhensigtsmæssigt for den fortsatte udvikling og implementering af den laparoskopiske kirurgi.

Det burde således være forfatterne bekendt [1], at randomiserede studier, inklusive Cochrane-analyser, om laparoskopisk vs. åben colonkirurgi, lider af så mange metodologiske mangler, at konklusioner på det tidlige operationsresultat er umulige, når der ses bort fra sårinfektioner, idet ingen studier har optimeret øvrige behandlingsprincipper, dvs. alle komponenterne i et accelereret forløb.

Det samme gør sig gældende for den omtalte nye Cochrane-analyse, og vi synes, at det havde været på sin plads, at forfatterne, i stedet for at referere til gamle randomiserede studier, der er nærmest ubrugelige på grund af metodologiske svagheder, havde diskuteret den mere væsentlige problemstilling omkring en samlet optimering af forløbet, inklusive minimalt invasiv kirurgi med henblik på dens indplacering.

Dette synspunkt understreges specielt af de danske erfaringer med laparoskopisk colonkirurgi [2], som jo klart viser en ensidig fokusering på den kirurgiske teknik, idet man ikke har opnået den fulde gevinst ved kombinationen af minimalt invasiv kirurgi og principperne for »accelererede operationsforløb«.

Det havde været ønskeligt, at forfatterne havde brugt mere tid på at vise vejen frem [1] i stedet for at give et passivt referat af en insufficient Cochrane-analyse, som kun tillader at sige, at det lader sig udføre og med et formentlig uændret onkologisk resultat - men efterlader spørgsmålet: Hvorvidt skal vi anvende det laparoskopiske koncept og hvorfor og hvordan?