Skip to main content

Livsstil? Det kan de praktiserende læger tage sig af ...

Postdoc. Ann Dorrit Guassora, Center for Sundhed og Samfund, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. E-mail: anngu@sund.ku.dk

13. sep. 2010
4 min.

Forebyggelse er blevet enorm populær. Der er i mange år løbende kommet nye livsstilsinitiativer til og ofte, når de ansvarlige politikere og administratorer står med en ny opgave og ser efter en medarbejder, som kunne løse den, bliver der peget på almen praksis: Det kan de praktiserende læger ordne. En praktiserende læge i USA bruger i princippet mere end syv timer om dagen på forebyggelse. Det var i hvert fald det, man som praktiserende læge skulle bruge, for at leve op til alle officielle anbefalinger om forebyggelse. Så der er rigtig mange ønsker til de praktiserende læger på dette område. Også i Danmark. Og det kan der være nogle problemer i.

Blandt de grunde, som nævnes til, at de praktiserende læger er en særligt god gruppe til at løse livsstilsopgaver, er igennem de senere år blevet fremhævet, at: 1) Almen praksis er et sted, som folk søger af egen drift. Her behøver man ikke at finde dem og opsøge dem. De kommer af sig selv. 2) De praktiserende læger har en særlig adgang til befolkningens privatsfære. Hvad der kan virke som en krænkelse af privatlivets fred i andre sammenhænge, er der adgang til i almen praksis. Det har man brug for, når man vil tale med folk om deres livsstil. 3) De praktiserende læger har i forvejen kendskab til den enkeltes sundhed. De kan finde de gode grunde for den enkelte til at lave om på sine vaner.

Men holder disse tre begrundelser for at lægge forebyggelsesopgaverne i almen praksis?

Først er der argumentet om, at folk søger almen praksis i forvejen, og at der derfor er en mulighed for at møde dem der. De praktiserende læger har befolkningens tillid bl.a. fordi de kan vurderer de helbredsproblemer, som folk søger læge med, og fordi de kan medvirke til at løse dem. Her har vi to vigtige kerner i den ydelse, som får os til at søge lægen. Der kan så være plads til at lave forebyggelse ved siden af disse ydelser, men forebyggelsen står ikke alene og kan ikke fylde det hele.

Det næste argument er, at der i almen praksis er adgang til befolkningens privatsfære, uden at det virker krænkende. Det er rigtig, at læger gerne vil holde deres dør åben og ikke dømme deres patienter. Hos lægen er det vigtigt, at vi tør fortælle. Nogle af de oplysninger, som er vigtige for at kunne stille den rigtige diagnose og give den rigtige behandling, er følsomme. De skal kunne håndteres med respekt og åbenhed. Det kan være en udfordring og kræver indlevelse og medfølelse. Her har livsstilsrådene det problem, at der klæber en offentlig moral til dem. Hvor populært er det lige at være ryger i dag? Sammen med råd om rygestop, alkoholvaner, kost og motion ligger en mulig stigmatisering lige rundt om hjørnet. Det kræver takt og timing. Også hos en praktiserende læge.

Det sidste argument er, at lægen kender patientens helbred. Mange patienter er kommet fast hos lægen i mange år. Det, som netop den praktiserende læge kan tilbyde, er at spotte dem, som er i en særlig risiko. Ikke at strø generelle råd ud over alle, som kommer. Tværtimod. Råd fra den praktiserende læge kan tillægges en særlig vægt, hvis man ved, at baggrunden for at give dem er kendskabet til den særlige risiko for den enkelte patient.

Fordi man ved, at den praktiserende læge ikke laver kampagner, men netop individualiserer sin rådgivning.

De praktiserende læger har ganske rigtigt noget at byde på inden for forebyggelse. Det burde man værne om og støtte. Lade almen praksis byde ind med sit unikke bidrag i stedet for at gøre almen praksis til et sted, hvor man bliver opsøgt med alskens råd om sundhed, uanset hvad man henvender sig med. Bevares, vi har nogle folkesundhedsproblemer, som vi skal have løst, og de praktiserende læger kan helt sikkert bidrage med noget.

Men vi risikerer, at vi hverken får den forebyggelse, som vi tror, eller bevarer den almen praksis, som vi søgte af egen drift, hvis almen praksis først og fremmest skal være et sted, hvor man bliver opsøgt med forebyggelse

Interessekonflikter: Ingen