Skip to main content

Målbeskrivelse for specialet akutmedicin

Det behøver ikke blive så svært at definere fagområdet akutmedicin, skriver formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin.

Formand for Dansk Selskab For Akutmedicin, Christian Skjærbæk
E-mail: csk@dadlnet.dk

22. jun. 2017
3 min.

Sundhedsministeren har nu tilsluttet sig Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at Danmark opretter et speciale i akutmedicin. Dermed fik vi en afklaring på en diskussion, der begyndte næsten samtidig med, at man begyndte at etablere de fælles akutafdelinger for snart ti år siden. Danmark følger dermed den internationale udvikling, hvor man i flere og flere lande har set behovet for at bemande akutafdelingerne med speciallæger uddannet netop til denne opgave. I EU er der nu kun fem lande tilbage, hvor der ikke allerede findes eller er taget beslutning om en specialistuddannelse i akutmedicin (emergency medicine),

Kort over de 28 EU-lande med og uden akutspeciale som fastlagt i EU's direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005. Bringes efter tilladelse fra Prof. Wilhelm Behringer, Universitätsklinikum Jena

, Ugeskriftet.dk. Det kan tilføjes, at blandt de nordiske ikkemedlemmer af EU har Island haft specialet siden 1992, og Norge tog beslutning om oprettelse i 2016, og specialet er aktuelt under opbygning. Således er alle de nordiske lande nu fælles om at skulle have et speciale i akutmedicin.

Men hermed er arbejdet kun begyndt, eller som en god kollega kommenterede: Vi står fortsat ved bjergets fod, men har nu fået lov til at bestige det. En af de første opgaver er at få lavet en målbeskrivelse for specialet. Dansk Selskab For Akutmedicin (DASEM) hilser velkomment, at Sundhedsstyrelsen vil bidrage aktivt til denne proces. Det har også hele tiden været klart for DASEM, at udformningen af målbeskrivelse skulle ske i et samarbejde med de tilgrænsende specialer. Vi forventer nu heller ikke, at det bliver så vanskeligt, som nogle ønsker at lægge op til.

De samme specialer, som nu skal inddrages, er f.eks tidligere nået til enighed om en målbeskrivelse for fagområdet akutmedicin [1], og det vil også af den grund være DASEMs oplæg, at vi skal ligge så tæt op af denne fagområdebeskrivelse, hvad angår indholdet i specialet. Det er den faglighed og erfaring, der er oparbejdet med fagområdet, som vi skal bygge oven på. Det vil også lette arbejdet med at meritvurdere de fagområdeuddannede læger og sikre os, at vi kan komme godt fra start med en stor gruppe erfarne specialister, parate til at uddanne den første ”rigtige” generation af akutmedicinere.

DASEM har tidligere udarbejdet et udkast til målbeskrivelse med udgangspunkt i fagområdet [2]. Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning har i en artikel i Ugeskrift for Læger d. 12. juni [3] givet udtryk for skepsis for, om et nyt speciale kan rumme den bredde, vi har lagt op til. Det er vi nu ikke så bekymrede for i DASEM. Når man kan i resten af verden, kan vi nok også i Danmark. Alle specialer omfatter tilstande eller procedurer, som er sjældent forekommende eller anvendte, men som det alligevel er væsentligt, at specialisten kan erkende eller udføre, f.eks. i en akut situation. Det vil specialet akutmedicin også. Men det siger sig selv, at hovedvægten af uddannelsen skal ligge på de problemstillinger, som er de almindeligst forekommende i akutafdelingen.

Referencer

LITTERATUR

  1. Fagområdet akutmedicin. LVS, 2012. www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside/Medlemsselskaber/Fagomr%C3%A5det%20Akutmedicin.

  2. Udkast til målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i akutmedicin. Version 2. DASEM, 2017. http://dasem.dk/2017/04/27/revideret-udkast-til-maalbeskrivelse/.

  3. Steenberger A, Heissel A. Sundhedsminister siger god for nyt speciale i akutmedicin. Ugeskr Læger 2017;179:1020-1. ugeskriftet.dk/nyhed/sundhedsminister-siger-god-nyt-speciale-i-akutmedicin.