Mange bække små gør en stor å!

En undren vækkes en sommeraften, da min 67-årige far fortæller mig denne historie: Han har netop været ved sin egen læge til det »årlige sundhedstjek«, hvorefter han tager på apoteket for at hente sin medicin, herunder Hjertemagnyl og simvastatin. Han har fået Hjertemagnyl i seks år, men denne gang er turen på apoteket anderledes. Da han vil hente sin medicin på sin elektroniske recept på Hjertemagnyl, fortæller farmaceuten, at recepten, der gives for tre kvartaler ad gangen, er udløbet. Min far spørger så, om han så skal ned til sin egen læge igen og have den fornyet, eller om han kan få dem alligevel, når han har fået dem i så mange år, hvor til farmaceuten svarer: »Du kan jo bare købe dem i håndkøb« – min far bliver lidt mistroisk over for dette, men spørger så, hvor meget de koster og får oplyst, at de koster 10 kr. mindre end på recept.

Dette vækker en vis undren både hos undertegnede og hos min far. Kan det virkelig passe, at vi skal udskrive håndkøbsmedicin på recept? Som tidl. næstformand i Lægeforeningen, Ole Eckhardt Poulsen, sagde helt tilbage i 2004: »Det er jo hul i hovedet, at samfundet skal betale for dyr lægebistand, for at patienten kan få et minimalt tilskud« [1].

Når man tager i betragtning, at man skal købe medicin for over 915 kr. om året for som patient at få tilskud, så kan det undre, på sådan en sommerdag, at der i dagens Danmark kan eksistere løsninger, der både koster samfund og patienter ekstra! Er det ikke på tide, at vi som lægefaglige blander os og selv hjælper med prioritering af sundhedsudgifter: Mon ikke pengene fra tilskud til håndkøbsmedicin og udgiften for, at patienten skal forbi lægen for at få en recept, var bedre brugt på noget andet? Kunne vi for egen og patienten skyld overveje, hvornår vi skriver »tilskud« på recepten, eller kunne man fortælle sine patienter, at de kan købe det i håndkøb? Mange bække små gør en stor å!