Der er allerede i dag fuld synlighed om kvaliteten af den kliniske behandling – det er bare at komme i gang med at bruge den.
Siden 1. januar 2004 har utilsigtede hændelser været rapporteringspligtige mhp. gennem indsamling, analyse og formidling af viden om utilsigtede hændelser at forbedre patientsikkerheden. Systemet er opbygget således, at det sikres, at der sker en systematisk læring af utilsigtede hændelser.
Der er siden kommet utallige eksempler på, at dette formål i høj grad er blevet opfyldt, men det er ikke den eneste database, der opsamler data med udgangspunkt i patientbehandlingen i sundhedsvæsenet.
Ved gennemgang af forskellige datakilder er det tydeligt, at der eksisterer et ikke anvendt læringspotentiale i de store mængder data, der er ophobet i sundhedsvæsenet. Det var naturligt at tage udgangspunkt i:
a. Patienterstatningens (PE) database, hvor samtlige afgørelser i PE og i Ankenævnet er registreret. Ved analyse af baggrunden for erstatningsgivende skader har det vist sig muligt at tilvejebringe et grundlag for at forbedre kvaliteten af patientbehandling samt at øge patientsikkerheden.
b. De mange på internettet offentliggjorte nationale årsrapporter med resultater af undersøgelser, behandlinger og resultater for et større antal sygdomme.
I patienterstatningsstrukturen foreligger der to kilder til læring:
a. Patienterstatningen. Ved en søgning i PE blev der lokaliseret 233 sager i perioden 2007-2014, hvor der var udbetalt erstatning, og hvor der umiddelbart kun uddrages læring mhp. forebyggelse.
b. Ankenævnet for PE.
Ved gennemgang af gengangere af ankede patienterstatningsafgørelser forekom blandt andet:
1. Overset blodprop i lungen, både i praksis og syghusvæsenet.
2. Operation på forkert side.
3. Rygoperation på forkert niveau.
4. Overset blodprop i underekstremiteterne.
I perioden 2007-2014 blev der i 29 tilfælde med blodprop i lungen vurderet, at erfaren specialiststandard ikke var blevet fulgt. Der er tale om tilfælde, hvor den primære lægekontakt ikke diagnosticerede tilstanden korrekt, således at lungeembolien ikke blev erkendt, hvilket blandt andet medførte flere dødsfald.
Inden for de nationale kliniske databaser er der mange eksempler på, at udredning og behandling af patienterne er afhængig af, hvor i landet man bor.
Det fremgår af afgørelserne, at symptomatologien er yderst varierende, og diagnosen er ikke altid umiddelbar. Der synes derfor at være et behov for, at sagerne bliver gennemgået af speciallæger fra de relevante speciallægeselskaber mhp. at opnå indsigt i, på hvilket grundlag situationen blev mistolket. På dette grundlag kan der udarbejdes kliniske retningslinjer, der derefter kan udbredes bredt.
Inden for kirurgien blev 19 operationer foretaget på forkert side.
I 68 tilfælde, hvor der ved indgreb på grund af diskusprolaps blev foretaget indgreb på forkert niveau.
Der er ikke tvivl om, at ved anvendelse af sikker kirurgi vil især operation på forkert side kunne undgås.
Mhp. at undgå indgreb på forkert niveau i tilfælde af diskusprolaps antyder det relativt store antal, at der må være en udbredt vanskelighed med at erkende det korrekte adgangsniveau, og det må være en opgave for Dansk Neurokirurgisk Selskab og Dansk Ortopædisk Selskab at udarbejde retningslinjer for lokalisering af korrekt adgangsniveau for at undgå de ofte alvorlige skader.
Antallet af erstatninger begrundet i oversete blodpropper i underekstremiteterne er ikke stort, men der er i alle tilfælde tale om en fejltolkning af symptomer, der er blevet vurderet til ikke at være erfaren specialiststandard, og som resulterede i amputationer.
Dette problem kunne formentlig afhjælpes med en vejledning omhandlende symptomatologi, undersøgelser, og hvordan der skal reageres ved mistanke om blodprop i underekstremiteterne.
Denne gennemgang omhandler kun en mindre del af erstatningssager med læringspotentiale – sager, der alle har medført store helbredsmæssige konsekvenser og mange dødsfald, som kunne være undgået. Og så er der udbetalt næsten 30 mio. kr. i erstatninger.
Ud over utilsigtede hændelser og erstatningssager foreligger der mange andre datakilder, hvor sundhedsvæsenet kan uddrage læring.
Hvert år udkommer der årsrapporter på internettet fra en stor del af de nationale kliniske databaser. De bliver auditeret årligt, hvor der bliver draget faglige konklusioner på områder med forbedringspotentialer.
Gennemgang af flere af disse rapporter viser, at det også er muligt at uddrage konklusioner, der kan danne grundlag for ”læring” på et mere overordnet administrativt niveau, idet årsrapporterne kan etablere indblik, ikke kun i kvaliteten af behandlingerne, men også vedr., hvordan den kliniske udvikling over tid forekommer i regionerne, herunder implementering af nye metoder.
Inden for de nationale kliniske databaser er der mange eksempler på, at udredning og behandling af patienterne er afhængig af, hvor i landet man bor. Der er ikke kun tale om de tekniske hjælpemidler og metoder, men der synes også at være forskelle i kvaliteten i behandlingerne.
Lungecancer: Det fremgår ved gennemgang af årsrapporterne fra Dansk Lunge Cancer Gruppe, at implementeringen af nye udrednings- og behandlingsmetoder er baseret på en introduktion i Storkøbenhavn, hvorefter der i de følgende år forekommer en spredning til resten af landet. Dette ses især ved udbredningen af PET, endoskopisk ultralyd samt torakoskopiske lobektomier.
Pancreascancer: Af årsrapporterne over pancreascancer fremgår det umiddelbart, at der her er forskelle i behandlingstilbuddet afhængig af, hvor man er bosat i Danmark.
Cervixcancer:Dette forhold gør sig også gældende for cervixcancer, hvor der er store forskelle i indikatoropfyldelse, f.eks. for indikator 10B og 11A.
Hysterektomidatabasen: For denne database gælder det, at der er regionale forskelle i indikatoropfyldelsen (indikator 3 og 4).
Dansk Anæstesi Database: Her er der spredning nationalt i indikatoropfyldelsen på størstedelen af indikatorerne.
Den Hæmatologiske Fællesdatabase: Her er forskellene i indikatoropfyldelsen nationalt ikke så store, men til gengæld er mange af indikatorerne ikke opfyldt, og det fremgår ligeledes, at behandlingerne tilbydes af mange centre, men en ofte lille patientpopulation. Argumentationen for at opretholde så mange behandlingscentre er, at de hæmatologiske sygdomme behandles efter standardregimer. Denne argumentation modsiges dog af, at det fremgår af årsrapporten, at det kun er en mindre del af patienterne, der behandles i protokoller.
Jeg har valgt kun at kommentere resultaterne i et mindre udsnit af de over 50 nationale kvalitetsdatabaser, der foreligger frit tilgængelige på internettet.
Jeg har i denne sammenhæng skelet til det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018 (april 2015).
Her foreslås det, at der indføres lærings- og kvalitetsteam, der skal bidrage til at løfte kvaliteten ”på udvalgte områder”.
Det fremgår, at formålet er, at gode resultater og viden om, hvad der virker bedst, udbredes hurtigst muligt til gavn for patienter i hele landet.
Ved denne gennemgang af resultaterne i de nationale kliniske databaser kan det konstateres, at der er et behov for et totalt eftersyn af det samlede danske sygehusvæsens kliniske resultater og ikke kun inden for udvalgte områder.
Det nationale kvalitetsprogram lægger vægt på, at der skal være større synlighed af resultater og kvalitet – en synlighed, der skal skabe fokus på sundhedsvæsenets resultater.
Der er allerede fuld synlighed, idet de kliniske resultater af årsrapporter fra alle de nationale kliniske databaser er frit tilgængelige på Sundhed.dk, så det er bare bredt at få nedsat relevante lærings- og kvalitetsteam for alle de områder, der allerede foreligger.
