Mats Lindberg: Patientinddragelse, så det batter

Patientinddragelse er i de senere år blevet noget af et modeord i sundhedsdebatten. Selv har jeg lidt skeptisk stået på sidelinjen og tænkt: ”det gjorde vi vel i forvejen…”

Men nu læste jeg om patientstyret indlæggelse for patienter med psykosesygdomme i et projekt fra Stockholm. Antallet af indlæggelsesdøgn blev halveret, og antallet af dage med tvangsindlæggelse blev mindsket med to tredjedele, når patienterne havde en ”åben seng” på psykiatrisk afdeling og selv kunne vælge, hvornår de skulle indlægges og udskrives. Ordningen i Stockholm kører videre for patienter med psykosesygdom, spiseforstyrrelse og selvdestruktiv adfærd.

I Norge startede et lignende projekt allerede i 2005. Patienter, der havde været indlagt pga. skizofreni, fik tilbud om at indgå en kontrakt, hvor det stod, at de kunne blive indlagt, når de selv ønskede det mellem kl. 07 og kl. 21. Indlæggelsen måtte ikke vare mere end fem dage, men ellers kunne patienten selv vælge udskrivelsestidspunkt. Intervallet mellem to indlæggelser skulle være mindst 14 dage.

Efter et år var 18 patienter blevet inkluderet, og deres indlæggelsesmønster det første år blev sammenlignet med indlæggelsesmønstret året før de skrev på kontrakten. Antallet af indlæggelser blev øget, men antallet af sengedøgn blev mindsket med 33 pct., og antallet af tvangsindlæggelser blev halveret.

De fleste indlæggelser var korte – kun 2,5 dage. Ved 41 pct. af indlæggelserne udskrev patienten sig selv allerede efter et døgn. Der blev ikke beregnet statistisk signifikans – formentlig fordi tallene var så små.

Et systematisk review om ”Patient-controlled hospital admission in psychiatry” fra 2015 fandt fire små studier, alle fra Norge, som samlet tydede på en dramatisk reduktion af indlæggelsesdøgn og tvangsindlæggelser, mens patienternes autonomi, ansvarlighed og selvtillid blev øget.

Alle studier var dog små og uden randomisering, så man kunne ikke trække sikre konklusioner. Bagefter har man i Norge lavet et randomiseret studie fra 2016, men der var kun 26 patienter i interventionsgruppen, og patientstyret indlæggelse stod kun for 11 pct. af indlæggelsesdøgnene. Efter fire måneder var der hverken signifikant forskel i ”patient activation” eller indlæggelsesdøgn.

Det norske RCT illustrerer, at der ikke kun er behov for større studier, men formentlig også en betydende pædagogisk indsats over for både patienter og personale for ordentlig at kunne vurdere effekten af patientstyret indlæggelse. Måske fungerer ordningen kun, hvis der er lokale ildsjæle til at implementere den. Velfungerende patientstyret indlæggelse kræver jo formentlig en kulturændring hos både patienter og behandlere.

Måske kan vi få svar på mange spørgsmål af et dansk multicenterstudie, hvis metode, men ikke resultater, er publiceret. I 2013-2016 skulle der inkluderes og følges en kohorte af mindst 315 psykiatriske patienter, der skulle sammenlignes med en fem gange større køn- og diagnose-matchet kontrolgruppe (dog desværre uden randomisering). Primært endepunkt skulle være (reduktion af) tvangstiltag. Superspændende!

Manuskript med studiets resultater er ved at blive indsendt til publicering, men de nysgerrige kan høre mere om det allerede ved PhD-forsvar den 22 september kl 14 i det store auditorium på Gentofte hospital.