Debat
Medicinstuderende er lidt som lemminger
Alle studerende har perioder, hvor det hele virker uoverskueligt. Det er dog et fåtal af studerende, der gider at snakke om det.
4. maj 2015
3 min.
Vi kender alle den type. Typen, der kan have 100 bolde i luften. Typen, der scorer rene 12-taller på studiet, fester i ét væk og samtidig deler svedige maratonbilleder af sig selv på Facebook. Overskudstypen, hvis overskud man selv godt kunne bruge bare en brøkdel af.
Det nye århundrede er selvpromoveringens tidsalder, hvor det handler om at fremstå fejlfri og have rundsave på albuerne, så man kan komme frem i verden. Det gør dog noget ved selvforståelsen at se sine medstuderende køre på med 110 i timen, mens man selv føler, man har nok at se til med at holde hovedet oven vande på studiet.
Jeg tror, at rigtig mange medicinstuderende føler, at det kun er dem, der har det sådan, mens alle andre er superseje, kan finde ud af det hele, løbe et maraton og bage speltboller.
Derfor stiftede jeg sammen med Katrine Schilling Andersen for et år siden studenterforeningen Medicinerskabet, der samler medicinstuderende på tværs af semestre til faglig og personlig sparring.
Vi savnede, at der på studiet var et rum med plads til at nedbryde tabuer og at have fokus på trivsel og det gode studieliv. Vi startede initiativet op og overtog den mentorordning, som var blevet startet af studievejledningen på Health, Aarhus Universitet.
Vi medicinstuderende er lidt som lemminger, der tager hovedet under armen og følger alle andre. Den tendens vil vi gerne få folk til at bryde med. Det er en udpræget kultur på medicinstudiet, at man ikke viser, at man har det hårdt, men det er okay at vise, at det er hårdt at være studerende.
Der er lidt en overmenneskekultur på studiet, men når man så snakker med folk om det, finder man ud af, at de har det præcis ligesom en selv. I den henseende er det lidt underligt, at vi alle skal rende rundt og føle, at vi ikke slår til. Vi skal lære at tage vare på hinanden allerede på studiet, for senere skal vi jo ud og være hinandens kollegaer. Vi kan ligeså godt hjælpe hinanden i stedet for at give hinanden albuer.
Gennem mentorordningen skaber vi et netværk mellem de studerende på tværs af semestre for såvel bachelorstuderende som kandidatstuderende og yngre læger. Det er meningen, at de skal have et rum, hvor de kan få tips og tricks, sparring og finde ud af, både hvad der er fedt ved at være medicinstuderende, og hvad der er svært.
Medicinerskabet drives af studerende, og jeg tror, at det er vores force, at vi kan gøre nogle andre ting, så det ikke bare er for folk, der har brug for hjælp ved studievejledningen, men også for dem, der vil have tips til den bedste vej gennem studiet.