Skip to main content

Metasundhed og politisk blåstempling af cancerkvaksalveri

Før i tiden var kvaksalveri et juridisk begreb. Det var simpelthen forbudt for ikke-læger at behandle sygdomme. Gjorde man det, var man kvaksalver. I dag er begrebet blevet reduceret til et skældsord.

Jan Lindebjerg

30. jul. 2018
8 min.

Gældende lov siger, at enhver må behandle sygdomme, som det passer dem, bortset fra smitsomme sygdomme. Og de alternative behandlere må heller ikke udsætte deres patienter for (direkte) fare. Man må altså gerne behandle sine patienter for alvorlige sygdomme som f.eks. cancer, når man blot afholder sig fra at benytte direkte farlige metoder.

Man har mig bekendt aldrig juridisk afprøvet, om indirekte fare er tilladt. En patient udsættes for indirekte fare, hvis en alternativ behandling fører til, at livsvigtig konventionel behandling fravælges. Og det uanset om man benytter en aktiv behandling, eller får ”stimuleret kroppens evne til at helbrede sig selv”. Fravalg af konventionel behandling sker heldigvis ikke så tit. Men det sker tit nok til, at man har evidens for, at kræftpatienters overlevelseschancer forringes.

Et af systemerne, som påstås at kunne hjælpe med selvhelbredelse af bl.a. kræft, hedder metasundhed.

Historien om Hamer – manden bag metasundheds "naturlove"

Manden bag systemet var en tysk læge ved navn Ryke Geerd Hamer. Hans søn blev skuddræbt, og tre år senere diagnosticeredes han med testikelkræft, som han modtog konventionel kurativ behandling for. Omkring samme tidspunkt udviklede hans kone brystkræft.

Det satte gang i tankerne hos ham om, at kræft skyldes et pludseligt emotionelt traume. Og hvis man fik løst op for dette traume ville kræften forsvinde. Han fantaserede sig til nogle naturlove (jf. nedenfor), som han opbyggede et system ud fra.

Han kaldte selv sit system for ”Germanische Neue Medizin”. Det er spekulativt, om navnet er inspireret af Nazitysklands ”Neue Deutsche Heilkunde" (Det var der heilpraktikere blev opfundet). Men det ligger fast, at han havde stærke antisemitiske holdninger. Han var overbevist om, at hans system blev stjålet af jødiske læger, og de i dag behandler jøder efter det. Ikke-jødiske kræftpatienter bliver pumpet op med kemoterapi som led i en masseudrydelsesstrategi. Her er nogle af hans helt horrible ytringer (på tysk).

Jeg tvivler på, at danske metasundhedsudøvere er bekendt med hans antisemitiske fantasier. Men det er stadigvæk vigtigt at tage med i betragtningerne, når man skal vurdere, om Hamers øvrige spekulationer kunne være resultat af en livlig fantasi. Når man taler om ”metasundhed”, så er det Hamers ideer, det handler om.

Faktaboks

Fakta

Hamers fem "naturlove"

Hamers fem ”naturlove” udgør grundstammen i metasundhed og andre grupperinger indenfor ”Neue Germanische Medizin”. Men hvis naturlovene ikke gælder i den virkelige verden, så er det snarere dogmer, som må forkastes. Og behandlinger baseret på dem må frarådes. Så lad os tage et kig på dem.

1) Alle sygdomme (inklusive cancer) skyldes et pludseligt emotionelt chok

Et konkret eksempel kunne f.eks. være udvikling af lungekræft. I metasundhed er der ikke tale om akkumulation af DNA-mutationer (ofte som følge af tobaksrygning). Her er den udløsende årsag et pludseligt chok, som medførte dødsangst. Denne dødsangst får hjernen til at stimulere vækst af ”lungeceller”, hvorved kroppens evne til at optage ilt øges. En lungecancer anses derfor som gavnlig og naturlig. Set fra en patoanatomisk synsvinkel må den påstand afvises. Udseendet/opbygningen er uforeneligt med øget iltoptagelse.

En udøver af metasundhed vil altså spørge ind til patientens liv og levned for derved at identificere traumet, som ligger til grund for sygdommen. Og hvis alt andet glipper, kan man altid hive et fødselstraume op af hatten.

Den strategi er ikke egnet til at fastslå årsag-virkning-sammenhænge. Tag f.eks. sammenhængen mellem solopgang og hanegal. Selvom solen reproducerbart står op, efter hanen har galet, så kan man ikke slutte, at det er hanen, som får solen til at stå op. Helt i tråd med dette kan man heller ikke slutte, at fordi man fik et emotionelt traume for måneder eller år tilbage, så er man ramt af eksempelvis kræft nu.

Tilgængelige data om sammenhæng mellem psyke og cancer støtter heller ikke denne ”naturlov”.

Ideen om én årsag til alle tænkelige sygdomme er ikke unik for metasundhed. Der er mange eksempler på ”Den virkelige årsag til alle sygdomme”. Her er et pragtfuldt lille udvalg.

Hamer fremlagde evidens i form af CT-scanninger af hjernen med koncentriske cirkler, som skulle vise præcist, hvor det emotionelle traume påvirkede hjernen. Sådanne scanninger var imidlertid ikke fysiologiske fænomener, men artefakter som følge af ukorrekt indstilling af apparaturet.

Sammenfattende er der altså ikke videnskabelige holdepunkter for, at alle sygdomme skyldes et emotionelt traume. Og den menneskelige natur forklarer fint, hvordan illusionen om et udløsende emotionelt traume kan opstå.

2) Sygdomme har to faser

Det lyder umiddelbart banalt. Mange sygdomme har et forløb, hvor man har det skidt før man får det bedre. Men det er ikke det, ”naturloven” handler om.

Den første fase (”den aktive konfliktfase”) gennemløbes, når den emotionelle konflikt er uløst. Den er styret af det sympatiske nervesystem, og præget af symptomer som træthed, vægttab, søvnløshed m.m. I denne fase kan kræftpatienterne dø ifølge udøverne af metasundhed. Og det konventionelle system gør kun ondt værre, dels ved at overbringe cancerdiagnosen, dels ved at belaste kroppen med konventionel behandling.

Når konflikten er løst, går man ind i ”ophelingsfasen”. Her tror Hamer-tilhængerne, at man vil opleve symptomer, som er stik modsatte af dem, man oplever i konfliktfasen. Har man eksempelvis haft hård mave i konfliktfasen, kan man få tynd mave i ophelingsfasen. Konkret kan en behandler eksempelvis påstå, at en påviselig kræftsvulst er et tegn på opheling, idet kroppen er ved at erstatte celler, som er forsvundet i konfliktfasen. Så kræftsvulster kan altså dannes i såvel konfliktfase som i helingsfasen.

3) Sygdomsudvikling styres af hjernen, og denne er koblet til de føtale kimblade (endoderm, mesoderm og ektoderm)

En praktisk konsekvens af denne naturlov er, at metastaser ikke findes. Kræftsvulster kan ikke passere over i strukturer deriveret fra andre kimblade. Så når man som patolog eksempelvis observerer tumorembolier fra tarmkræft i blodkar, så er man vidne til noget, som denne ”naturlov” ikke tillader.

Udøvere af metasundhed tror, at metastaser er nye selvstændigt udviklede tumorer. F.eks. kan et chok over at få at vide, at man har kræft være det, som fører til dannelse af nye svulster i lungerne – dvs. det er lægens skyld. Også dette er i modstrid med den observerbare virkelighed, hvor man som patolog ofte er i stand til at bestemme med stor nøjagtighed hvor en metastase kommer fra – og det uden kendskab til en primær tumor eller et emotionelt chok.

4) Mikroorganismer fremkalder ikke sygdom

De hjælper derimod til i ophelingsfasen (styret af hjernen). At bekæmpe infektioner med antibiotika er derfor skadeligt. Man behøver ikke meget kendskab til medicinsk historie for at vide, at det er fuldstændigt sikkert, at infektionssygdomme eksisterer, kan være alvorlige, og i mange situationer kan helbredes vha. antimikrobiel medicin.

5) Såkaldte sygdomme tjener et meningsfyldt biologisk formål

Tanken er, at når ophelingsfasen er overstået, så har kroppen lært at håndtere tilsvarende konflikter fremadrettet. Det er muligt, at nogle kræftpatienter finder trøst i, at deres ”såkaldte sygdom” tjener et meningsfyldt biologisk formål. Men ret beset er det tom snak. Naturen er ikke perfekt – desværre.

Konsekvenser af at tage Hamer bogstaveligt

Hamers fem ”naturlove” er i klar modstrid med virkelighedens verden. Modstriden er så stor, at brobygning til det konventionelle system ikke er mulig. Hvis man som terapeut tror på Hamers dogmer, er der en risiko for, at man kaster sig ud i alt muligt alternativt hejs med det formål at sætte fut i ophelingsfasen.

Når en tilhænger af metamedicin tordner imod konventionel behandling af alvorlige sygdomme som kræft, skal det ses på baggrund af sådanne dogmer. Det forklarer også udsagn til Ekstrabladet fra en behandler, om at han ved manglende behandlingseffekt vil lede efter et andet emotionelt traume. Det rette råd burde have været, at patienten skulle behandles konventionelt fra starten.

Der er ganske mange eksempler på, hvor galt det kan gå. Det først kendte offer var Hamers kone. Hun døde af sin cancer få år efter diagnosen blev stillet. Hamer fastholdt selv, at det var, fordi hun holdt op med at tro på hans system (hvorfor gjorde hun mon det?).

Her er yderligere nogle rædselsfulde eksempler.

Man kan ikke afskaffe alternativ behandling

Det er naivt at tro, at alternativ behandling kan afskaffes. Og det vil efter min mening være forkert som læge at nægte at tale med patienterne om det. Det vil ikke ødelægge et læge-patient-forhold at fortælle patienten, at man har sat sig ind i [alternativ behandlingsform X] og den videnskab, der ligger bag. Og at man på den baggrund ikke mener, at den vil gavne patienten (hvis det er det videnskaben viser).

Men hvis man fra politisk side ønsker at sikre forbrugerbeskyttelse, så er RAB-ordningen helt utilstrækkelig. Prøv at lave et Google-opslag og se, hvor let det er at finde RAB-registrerede behandlere, som reklamerer med, at de har lært metasundhed.

Forbrugerbeskyttelse mht. alternativ behandling bør dæmme op for:

1) Alternative behandlinger, som er bevidst svindel

2) Alternative behandlinger, som er direkte farlige

3) Alternative behandlinger, som modvirker konventionel behandling

4) Alternative behandlinger, som kræver, at patienterne fravælger vigtig konventionel behandling – herunder også behandlinger, som angiveligt ”stimulerer kroppen til at helbrede sig selv”.

5) Alternative behandlere, som rådgiver patienter til selv at tage stilling om valg/fravalg af vigtig behandling på baggrund af virkelighedsfjerne dogmer omkring den alternative behandlingsform, som praktiseres.

Det nuværende regelsæt tilgodeser ikke patienterne mht. punkterne 3-5. Det tilgodeser behandlerne.