Skip to main content

Millioner til kliniske forsøg - tak

"Hvis vi for alvor mener, at forskning er vejen til forbedret behandling og liv for patienterne, så må der investeres i kliniske forsøg nu", skriver psykiater Merete Nordentoft.

Merete Nordentoft, psykiater, professor
Email: d198080@dadlnet.dk

10. apr. 2019
3 min.

Mine børn har lært at stå på ski, fra de var fire år, og derfor sker det gang på gang, at jeg kommer ud i farlige situationer, når jeg tror, at jeg kan følge med dem på de stejle alpine pister. Senest har jeg brækket armen og måtte efterfølgende konsultere ortopædkirurgiske eksperter, som enedes om, at hvis tuberculum major ikke var disloceret, var der ikke indikation for operation. Det er betryggende, at eksperterne er enige, men det ville være rart at have kliniske forsøg som baggrund for beslutninger, der kan have konsekvenser for førligheden.

Behandlingen i sygehusvæsenet skal i videst muligt omfang være evidensbaseret. Vi har i Danmark stolte traditioner for at gennemføre store kliniske investigator-initierede forsøg, der har forbedret livet for danske patienter. Vi har 6S-forsøget af væskebehandling ved blodforgiftning, som siden 2012 har sparet 750 liv og 40 millioner kroner alene i Danmark. Vi har OPUS-forsøget af et sammensat behandlingstilbud til unge med psykose, som har dokumenteret forbedret klinisk forløb og har resulteret i, at alle danske regioner nu tilbyder OPUS-behandlingen, og forsøget danner grundlag for implementering af et tilsvarende tilbud over hele USA. Vi har DANAMI-forsøgene af behandlinger af blodprop i hjertet, som har bidraget til den forbedrede overlevelse i denne patientgruppe.

De kliniske forsøg bliver ikke tilstrækkeligt prioriteret i den nuværende statslige finansieringsmodel

De kliniske forsøg er livsvigtige for patienterne og har en dokumenteret værdi for samfundet. Men de kliniske forsøg bliver ikke tilstrækkeligt prioriteret i den nuværende statslige finansieringsmodel. Forsøgene koster for det meste mindst ti millioner kroner, og det er svært at opnå offentlig finansiering i den størrelsesorden. Konsekvensen er, at vi kun får forbedret de behandlinger, der har kommerciel interesse, og det er ikke til patienternes bedste.

For en relativt beskeden investering kan samfundet hjælpe endnu flere patienter ved også at prioritere det sidste led i forskningskæden og derigennem løfte effekten af den samlede investering i forskning. Dette vil bidrage til forbedrede og omkostningsbesparende behandlinger blandt de patientgrupper, som industrien ikke investerer i, inkl. de mange lægemidler vi giver til risikopatienter, nye kirurgiske og invasive procedurer, psykosociale interventioner, fysioterapi, sygepleje, jordemoderpraksis- og psykoterapi.

I maj 2018 blev der afholdt en konference på Christiansborg, hvor det blev foreslået, at der afsættes en årlig pulje på mindst 60 millioner kroner fra forskningsreserven til kliniske forsøg. En lang række centrale interessenter deltog. Alle var enige om, at det var en god idé, og det var, som om forslaget slog en åben dør ind. Alligevel er der ikke sket noget endnu. Der er stadig brug for en separat pulje til investigator-initierede kliniske forsøg.

Hvis vi for alvor mener, at forskning er vejen til forbedret behandling og liv for patienterne, så må der investeres i kliniske forsøg nu.

Teksten er et enkelt sted let redigeret via forf. efter publikation.

Red.