Nok er nok

Det er beklageligt, men regionerne går målrettet efter en konflikt, ved at liste ikke bare ét, men en række krav op, som de ved, er hjerteblod for os. Regionen kræver yderligere besparelser, effektiviseringer, kontrol, tvang og registrering i almen praksis, men vi er i forvejen presset på tid og krav, og regionerne vil ikke flytte nogen opgaver fra almen praksis, for ingen kan gøre det bedre eller billigere end os.

Vi har ellers verdens bedste almene praksis både fagligt og mht. tilgængelighed. Det har jeg fået bekræftet ved deltagelse i Nordisk Kongres i Almen Medicin og i vores verdenskongres WONCA. Vi har listesystemet, dvs. vi både føler og har et meget stort personligt ansvar og engagement for vore patienter. Evalueringer bekræfter, at vores patienter er tilfredse. Derudover kendertegnes specialet ved en stor fleksibilitet. Beder Sundhedsstyrelsen os om en ekstra opgave, løses den dagen efter. Vi er utrolig omstillingsparate. Vi har taget kronikerkontrollerne ind uden at få kompensation for merarbejdet. Vi fik Datafangst og ansvaret for FMK uden kompensation for merarbejdet, hvilket vi accepterede. Vi har alt for længe betalt en meget høj pris for at være selvstændig erhvervsdrivende, og nu er fordelene snart væk, hvis regionen får gennemført sine krav.

Retorikken fra regionerne er meget hård. Nærmest uforsonlig og det er til ubodelig skade for vores fremtidige samarbejde. Vi bliver udråbt til at være griske, men vi beder ikke om mere i løn. Vores udgifter stiger, så konsekvensen er, at der nu fyres personale, og at kapaciteten i almen praksis falder, og det i en tid, hvor der bliver flere gamle og syge. Regionen mener, at vi kan effektivisere, men det har vi løbende gjort. Vi kan kun effektivisere yderligere ved at få patienterne hurtigere ud ad døren, og patienterne efterspørger modsat mere tid. Et besøg hos os koster ti gange mindre end i et ambulatorium, men en større belastning i almen praksis må så afhjælpes ved at henvise direkte videre til et dyrt ambulatorium - stik imod hvad vi gør i dag.

Arbejdsglæden og motivationen kommer nu engang ved, at man har indflydelse og medbestemmelse. Tvang er dræbende for motivationen, og kontrol tager tid fra patientbehandlingen, uden at man dermed er sikret en bedre kvalitet. Vi er snart der, hvor der er flere fordele ved at være offentlig ansat: ingen økonomisk risiko, ingen sygebesøg i frokostpausen, lange konsultationer, tid til databearbejdning, akkreditering m.m. Alt dette inden for en 37-timersuge til samme løn. Det bliver svært de kommende år at rekruttere nye praktiserende læger, ligesom ældre kollegaer vil vælge at gå før end planlagt, hvis regionen får deres krav igennem.