I modsætning til Danmark tager nordmændene prioritering i sundhed meget seriøst. En ny national udredning lægger nye principper for indsatsen for at få mest mulig sundhed for pengene.
Egentlig er det selvmodsigende, men er der noget sted, hvor vi kan lære noget om prioritering i sundhedssektoren, så er det hos naboerne i verdens rigeste land, som de gerne præsenterer sig selv.
Siden 2007 har Norge haft en professionel organisation, Nasjonalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten, til at rådgive politikerne om, hvordan de får mest sundhed for pengene. Og nordmændene har netop barslet med en omfattende ny rapport om den fremtidige prioriteringspolitik: Norheimrapporten.
Rapporten blev præsenteret på en todageskonference, »Helse i Utvikling«, 18.-19. november i Oslo. I Danmark ville vi nok kalde det for en kommissionsrapport i stil med vækstkommissionen etc., og vel er misundelse en grim ting, men set med danske lægeøjne er der grund til misundelse. Norheimrapporten tager med stor saglighed fat på, hvordan vi kan opstille fornuftige principper for anvendelse af resurserne til sundhed, som selv ikke i Norge er ubegrænsede. I kontrast til her sydpå, hvor vi slet ikke har samme resurser, men ethvert forsøg på en sammenhængende prioriteringsindsats indtil videre er blevet skudt ned af politikerne.
Norheimrapporten har som hovedoverskrift, at prioritering i sundhedsvæsenet skal foregå med størst mulig åbenhed og skal opfattes som retfærdig. Definitionen af sidstnævnte kan i sig selv fylde flere symposier, men det er behandlet i rapporten. Der er ikke tale om nogen spareøvelse, men et gennemarbejdet forsøg på at anvise, hvordan resurserne kan anvendes med størst muligt udbytte for patienterne og samfundet.
Eksempelvis er centret for øjeblikket i gang med en vurdering af et nyt lægemiddel mod cystisk fibrose, hvor 150 patienter kan behandles for en årlig pris af ca. 400 mio. kr. Vurderingen vil give politikerne mulighed for at træffe deres beslutning på et oplyst grundlag.
Rapporten opstiller fire hovedprincipper for god prioritering: 1. Prioriteringer bør fremme målet om flest mulige gode leveår for alle, retfærdigt fordelt, 2. Der bør være klare kriterier for prioritering, 3. Prioriteringer bør gøres systematisk, i åbenhed og med patientens medvirken, 4. Prioritering bør gennemføres med hensyn til helheden og med effektive virkemidler.
De kriterier, som overordnet set skal styre prioriteringen, har udvalget i prioriteret rækkefølge defineret som: sundhedsgevinst, resurseforbrug og helbredstab. Holdbarheden i disse prioriteringsredskaber blev demonstreret ved en række forskellige sygdomme og behandlinger, og det efterlod tilhørerne med en følelse af, at systemet er robust, overskueligt og ikke mindst »retfærdigt«, hvilket er en forudsætning for, at det kan accepteres af både patienter og samfundet som helhed. Det var interessant, at alder som sådan ikke indgår som en enkelt parameter.
Rapporten er omfattende og velargumenteret, og den ligger nu på nettet, hvor den kan studeres nærmere. Den skal i de kommende måneder i høring og derefter til behandling i Stortinget. Det imponerende er, at det faktisk er den tredje store udredning om prioritering i det norske sundhedsvæsen. De to første gav anledning til dannelsen af det nationale råd og et tilknyttet kundskabscenter, der leverer de faglige input til anbefalingerne. Det var de norske stortingspolitikere selv, der bad om denne organisation.
Eksempelvis er centret for øjeblikket i gang med en vurdering af et nyt lægemiddel mod cystisk fibrose, hvor 150 patienter kan behandles for en årlig pris af ca. 400 mio. kr. Vurderingen vil give politikerne mulighed for at træffe deres beslutning på et oplyst grundlag. Udredningerne er lavet af bredt sammensatte udvalg, hvor også patientorganisationerne er repræsenteret. Det samme gælder nationalt råd, og derfor er anbefalingerne næsten hugget i norsk grundfjeld, når de har været gennem den demokratiske proces.
Tankevækkende er det også, at konferencen i Oslo havde svensk deltagelse og præsentation. Fra Prioriteringscentrum, der er et rådgivende nationalt kundskabscenter for prioritering, placeret i Linköbing. Sverige har haft et prioriteringscenter siden 2001. På samme måde er der nationale organisationer for prioritering i vores store nabolande Tyskland og Storbritannien. Fra Danmark deltog i konferencen tre repræsentanter for Lægevidenskabelige Selskaber …
