Skip to main content

Nukleærmedisin Rootwelt K.

Professor Liselotte Højgaard E-mail: lottepet@rh.dk

13. feb. 2006
3 min.

»Nukleærmedisin« er en norsk lærebog i nuklearmedicin, skrevet af professor emeritus Kjell Rootwelt, der var leder af Nuklearmedicinsk Afdeling ved Rikshospitalet i Oslo indtil foråret 2004. Bogen er revideret og udvidet i forhold til 1.-udgaven, som kom i 1995. Bogen er tænkt som et kompendium til færdige læger og medicinske studenter og kan anvendes i undervisningen af bioanalytikere, radiografer og sygeplejersker ved nuklearmedicinske afdelinger. I Norge er nuklearmedicin et speciale for sig, her i Danmark er det lægevidenskabelige speciale klinisk fysiologi og nuklearmedicin, således at afdelingerne i Danmark har større funktionsområder, og en del undersøgelser er således ikke omtalt i bogen. Men for de nuklearmedicinske undersøgelser er det en glimrende lærebog.Der er tre gode, store afsnit om: radioaktive lægemidler, det udstyr der anvendes inden for nuklearmedicinen og et introduktionsafsnit om ioniserende stråling. Der er et nyttigt afsnit med generelle oplysninger om henvisninger, undersøgelser og behandling, om særlige forholdsregler ved under- søgelser af børn, diabetikere etc. Der er et lille nyttigt afsnit om, hvor man kan finde mere information bl.a. med henvisning til Peter Ell's store lærebog fra 2004.De diagnostiske undersøgelser er beskrevet i relation til organsystemer med centralnervesystemet, hjertet, lunger, nyre- og urinveje, abdomen, skjoldbruskkirtlen, knoglesystemet, onkologi, infektion, hæmatologi og diverse. For hvert afsnit er der en kort introduktion og dernæst en »kogebogsagtig« gennemgang af hver af de nuklearmedicinske undersøgelser. For nyreundersøgelserne GFR, standardrenografi, diureserenografi, captoprilrenografi, transplantationsrenografi, autotransplantatrenografi og nyrescintigrafi. Gennemgangen er brugbar og kortfattet, og med det informationsmateriale, der er nødvendigt for at forstå sammenhængen. Til slut er der et afsnit om »Terapi med åbne, radioaktive kilder« og et appendiks med nyttig information om paravenøs dosimetri (hvor meget stråledosis patienten får lokalt, hvis man kommer til at stikke forkert ved en nuklearmedicinsk undersøgelse), beregning af aktivitet til børneundersøgelser, patientinformation, etc.Bogen er meget nyttig som introduktion og basal lærebog i nuklearmedicin. Det er nemt at læse den norske tekst, og kun få steder adskiller terminologien sig. På norsk siger man »beinmargsscintigrafi« i stedet for knoglemarvsskintigrafi.

I introduktionen anføres det, at man i USA gennemfører nuklearmedicinske undersøgelser hos 6% af befolkningen pr. år. I Sverige og Danmark hos 1,5% og i Norge hos 1,25%. Tallene er tankevækkende, og formentlig grundet at dækningen med kompliceret diagnostisk udstyr er bagefter i Skandinavien i forhold til USA.

Bogen kan anbefales unge læger og studenter, der skal introduceres til nuklearmedicin, specielt grundet de gode introduktionsafsnit om radiofarmaka, udstyr og ioniserende stråling. Et enkelt kritikpunkt er billedsiden, der nogle steder er præget af, at illustrationerne er af lidt ældre dato og ikke det allernyeste hightech, der er tilgængeligt på området. Ellers er det en indbydende og letlæst og venlig bog.

Oslo: Gyldendal Akademisk, 2005.

225 sider. Pris: 375 NOK

ISBN 82-05-31118-8