Nye kliniske retningslinjer for neurologer er ikke gode nok

De praktiserende neurologer fik som mange andre praktiserende speciallæger i år nye kliniske retningslinjer [1] for, hvordan vi kan kontrollere patienter med forskellige neurologiske sygdomme, for at man kan være sikre på, at disse får den optimale behandling.

Dette, tænker jeg i al fald, oprindeligt var meningen med disse retningslinjer. For virkeligheden ser beklageligvis helt anderledes ud.

I stedet for nogle klinisk relevante målepunkter til glæde og gavn for både patienter og læger, har vi nemlig fået nogle retningslinjer, der ser ud til at være lavet for at gardere systemet mod patientklager over behandling varetaget af de ringeste læger, der under de ringeste forhold tilser de ringeste patienter.

Hvis ikke man er en 3. års medicinstuderende i et vikariat på et underbemandet sygehus i den yderste udkant af landet, og uden tilstrækkelig bagvagtsdækning står og skal tilse en bevidsthedssvækket patient, der ikke taler dansk, er relevansen mildest talt til at overse.

Lad mig som eksempel tage en patient med Parkinsons sygdom.

Her fordrer de nye retningslinjer, at jeg - før behandlingsopstart – skal undersøge pt. med EKG, lever-nyretal, TSH, CRP, hgb og BS/HbA1c, samt hvis jeg ønsker at bruge levo-dopa også perifert blodbillede, cobalamin, folat og methylmalonat. De sidste undersøgelser skal tages mindst en gang om året.

Jeg er en erfaren speciallæge i neurologi, der under ordnede forhold ser velbeskrevne patienter, der fint er i stand til at forklare mig deres øvrige symptomer og sygdomme. Så jeg er meget sikker på, at mine patienter a priori vil kunne tåle, den medicin, jeg planlægger at give dem. Er der klinisk mistanke om betydende comorbiditet, vil jeg selvfølgelig i samråd med egen læge bestille de relevante undersøgelser (hvis ikke egen læge på eget initiativ for længst har gjort dette). At pålægge mig som rutine på ellers raske patienter at bestille prøver for ca. 1.000 kroner. (plus betalingen til egen læge for at tage prøverne og en evt. ekstra telefon¬konsul¬tation¬/konsultation til prøvesvar) er sundhedsøkonomisk det rene Ebberød Bank.

Jeg ser mange parkinsonpatienter i min praksis. Bare for denne gruppe, vil jeg tro, at de nye retningslinjer kommer til at medføre en merudgift på ca. 500.000 kroner om året. En ½ mio. kroner om året. Bare for én patientgruppe. Bare hos én praktiserende neurolog. Uden at en eneste patient af den grund får en bedre behandling.

Det er helt OK at holde de praktiserende speciallæger i ørene. Helt OK at stille os til ansvar, og kræve at vi skal tænke os om, før vi starter en behandling. Men det er hverken OK - eller økonomisk rationelt - at kontrollere os via nogle standardiserede retningslinjer, der er lavet ud fra den forudsætning, vi alle er mere eller mindre inkompetente idioter. Det må kunne gøres bedre…