Oplysning om prostatakræft i Danmark

Formanden for Dansk Urologisk Selskab, ledende overlæge Jesper Rye Andersen, rettede den 23. juni 2008 her i Ugeskriftet sammen med professor, overlæge Peter Iversen og overlæge Michael Borre en kritik af PROPA's oplysningskampagne om prostatakræft.

Jeg glæder mig over, at forfatterne i artiklen giver udtryk for, at målet for danske urologer og PROPA er at nedbringe prostatakræftmortaliteten og -morbiditeten. Det er helt korrekt. Men vi er åbenbart uenige om midlerne til at nå dette mål. Det må derfor være på sin plads, at jeg her redegør for baggrunden for kampagnen og PROPA's strategi for opfyldelse af målsætningen.

Det er med prostatakræft som med andre kræftformer, at jo tidligere sygdommen opdages, desto bedre er behandlingsmulighederne og dermed muligheden for at nedbringe mortaliteten og morbiditeten. Det gælder derfor om at komme til lægen i tide, hvis man har nogle symptomer, som kan være tegn på prostatakræft.

Forudsætningen for, at sygdommen opdages tidligt i forløbet, er, at man kender til sygdommen og dens symptomer. I dag kommer kun tre ud af ti danske mænd tidligt nok i behandling til at kunne få en behandling med et helbredende sigte i form af operation eller strålebehandling. De syv andre kan kun tilbydes en henholdende og lindrende behandling. Det er denne situation, PROPA ønsker forbedret.

PROPA har foranlediget gennemført to undersøgelser om kendskabet til prostatakræft. En skandinavisk undersøgelse i 2006 viste, at kun 24% af den danske befolkning over 18 år kender til prostatakræft. Kendskabet i Norge var 40% og i Sverige 54%. En dansk undersøgelse gennemført i maj 2008, blandt danske mænd over 50 år, viste, at 77% intet eller kun meget lidt kendskab havde til prostatakræft. Vor konklusion på disse undersøgelser er derfor, at der er et stort behov for mere oplysning om sygdommen og dens symptomer.

Ingen i Danmark har hidtil gjort en målrettet indsats for at udfylde dette oplysningsbehov. Det finder PROPA meget beklageligt. Foreningen har derfor valgt selv at udvide sit arbejde til også at omfatte hele befolkningen og ikke kun foreningens medlemmer. Derfor gennemførte vi kampagnen, som bl.a. blev finansieret gennem ekstraordinære indbetalinger fra medlemmerne på i alt 175.000 kr.

Vi blev derfor overraskede og skuffede over kritikken fra urologerne af vort initiativ. Vi synes, at grundlaget er veldokumenteret, og at oplysningerne i annoncerne og kampagnehjemmesiden www.prostatainfo.dk er relevante og oplysende. Indholdet af informationsmaterialet har urologerne da heller ikke gjort indsigelser imod. Det må således være det forhold, at vi gennemfører en oplysningsindsats, som møder kritik. Det forstår jeg ikke. Jeg mener, at vi har en fælles forpligtelse til at sikre mere oplysning om denne kræftform, som i antal tilfælde og dødsfald om året næsten svarer til brystkræft. Jeg ser frem til at høre om urologernes bud på, hvad der bør gøres. Svaret kan da ikke være, at intet skal gøres?

Urologernes frygt for, at vi gennem en oplysningsindsats afstedkommer en situation, hvor alle mænd vil have undersøgt deres prostata specifikke antigen (PSA) deler vi ikke. PROPA opfordrer kun mænd med symptomer til at søge læge og få målt deres PSA. PROPA går således ikke ind for en generel screening af symptomfrie mænd over 50 år.