Patientansvarlige læger kan ikke altid holde snoren

I Ugeskrift for Læger 12. december 2016 ^[1] redegøres for de problemer, der kan være med at fastholde funktionen for den patientansvarlige læge i relation til patienter med lungekræft, hvor der er flere involverede specialafdelinger. En lignende ”multidisciplinær” problemstilling kan også gælde over for andre patienter med sygdomme i flere organer. For nylig gjaldt det en bekendt med kræft og samtidig hjerte- og nyreproblemer. De tre organspecialiserede afdelinger meldte ind med hver deres udrednings- og behandlingsprogram, hvor patient og pårørende ikke fik en chance for at forstå, hvad der foregik. Som det er fremført i ovennævnte artikel, kan det være svært i en travl hverdag med knappe ressourcer at få den patientansvarlige læge ”foldet helt ud”.

En løsning kunne være, at der hos patienter med ”multidisciplinære problemstillinger” trækkes på et hospitalsansat hold af speciallæger i almen medicin. En sådan ordning kan måske umiddelbart synes at forværre manglen på praktiserende læger i primærsektoren, men omvendt vil der også kunne rekrutteres flere læger med interesse og evner for opgaven.

På Syddansk Universitet har man i mange år udvidet studiet med ”kvote 2-studerende”, hvor man ikke kun går efter en studentereksamen med et højt gennemsnit, men vurderer ansøgerens forudsætninger og motivation. Dette er med til at udvælge de bedst egnede til lægegerningen i dagens Danmark, hvor vi i sidste ende skal være trygge og taknemmelige for de højtspecialiserede afdelingers indsats.