Det var ikke os, der sendte en speciallægevurdering i Benedicte Dahlerup sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed, skriver direktøren for Patienterstatningen, Karen-Inger Bast.
Benedicte Dahlerup (BD) skrev i et indlæg 27.11.17, at der i en konkret erstatningssag ikke var vandtætte skotter mellem Patienterstatningen og disciplinærsystemet.
Inden jeg svarer, vil jeg gerne udtrykke forståelse for BD’s situation. Jeg ved fra pressen og hendes bog, at hun har været igennem et forløb, der ville ryste ethvert menneske.
Men det er forkert, når BD skriver, at Patienterstatningen sendte en speciallægevurdering til Styrelsen for Patientsikkerhed. I den omtalte sag fik disciplinærsystemet vurderingen fra en af sagens parter, der jo også har adgang til dokumenterne i sagen.
Patienterstatningen kan ikke forhindre patienter eller deres repræsentanter i at sende sagsakter fra erstatningssager videre, men vi sender aldrig selv sagsakter til Disciplinærnævnet, og hvis f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed skulle bede os om materiale fra en sag, fordi de er interesseret i viden om en konkret læge, ville svaret være nej.
Det er ikke Patienterstatningens opgave at medvirke til ansvarsplacering, og der er ingen organisatorisk sammenkædning mellem os og disciplinærsystemet.
Vi beskæftiger os med erstatninger - ikke individuel ansvarsplacering, men hvis en patient også fører en klagesag, så kan patienten selvfølgelig vælge at videresende en afgørelse fra os til styrelsen. Men det er så vigtigt at være opmærksom på, hvad det er for en standard, som vi holder et behandlingsforløb op imod – nemlig erfaren specialiststandard.
Erfaren specialiststandard kan oversættes til den teoretisk set optimale behandling. I klagesystemet derimod vurderer man sagerne efter ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Det vil derfor være helt urimeligt at straffe sundhedspersoner, hvis de ikke leverer den teoretisk set optimale behandling hele tiden. Det betyder dog ikke, at man ikke kan bruge vores afgørelser til f.eks. at ændre procedure, men de bør ikke udløse disciplinære tiltag, det er der andre systemer til.
BD skriver også, at vi ikke lyttede til hende. Hospitalet får altid de eksterne lægevurderinger i høring. Og hvis vi f.eks. vurderer, at et ønske om at få en anden ekspert til at vurdere sagen er rimelig, så opfylder vi ønsket. Det skete i den omtalte sag.
Men tilbage til BD’s primære kritikpunkt: Jeg fastholder, at man ikke skal være bange for at orientere patienter om erstatningsmuligheden. Det er ikke Patienterstatningens opgave at medvirke til ansvarsplacering, og der er ingen organisatorisk sammenkædning mellem os og disciplinærsystemet.
Jeg noterer mig i øvrigt også, at Lægeforeningen ikke mente, at der var grund til at ændre klagesystemet på baggrund af udgivelsen af Benedicte Dahlerups bog, Konsekvenser.
Hvis der er nogen, der læser med, som er interesserede i at få mere at vide om Patienterstatningen, så holder vi gratis oplæg – både korte og lange. Man kan booke det ved at sende en mail til Lea.Larsson@patienterstatningen.dk
