BLOG - Hvis vi undersøgte patienternes bakterieflora inden en operation, var vi bedre rustet, hvis patienten skulle være så uheldig at få sig en infektion på hospitalet.
OK, overskriften er for at provokere.
Hygiejne er selvfølgelig vigtigt, men som ortopædkirurg ved jeg også, at håndvask og deslige ikke – altid – er nok til at bekæmpe sygehusinfektioner.
Vi ved helt sikkert, at hygiejne har en betydning for sygehuserhvervet infektion (nosokomielle infektioner).
Vi ved også, at der er betydelig større risiko for infektion, hvis man f.eks. har sukkersyge og nedsat blodforsyning.
Vi ved også, at ved større operationer starter man med tandeftersyn og eventuelt at behandle dårlige tænder inden operationen.
For mere end 30 år siden indførte man operationsstuer med "laminært air flow" for at nedsætte infektionsrisikoen. Men i de nye supersygehuse vil der ikke komme operationsstuer med "laminært air flow", da det ikke kan dokumenteres, at det nedsætter antallet af infektioner i forbindelse med operationer.
I dag ved vi betydeligt mere om vores bakterieflora både på huden og i tarmene, og det er teknisk muligt at bestemme bakterierne genetisk (microbiome).
Faktaboks
Så hvis en patient pådrager sig en infektion i forbindelse med en operation eller indlæggelse, kan det være muligt at sandsynliggøre, om det var patientens egne bakterier, der forårsagede infektionen, eller om det var nogle, som kom udefra.
Der findes ingen litteratur om emnet, og det er heller ikke billigt at forske i.
Det kræver, at man bestemmer patientens bakterieflora inden en operation – og hvis det uheldige sker, og patienten får en infektion, skal man så sammenligne med det, patienten var inficeret med inden operationen.
Jeg tror, hvis man virkelig skal nedsætte sygehuserhvervet infektion, skal man forske mere i hvem der bliver inficeret, hvad de fejler, hvorfor de bliver inficeret og ikke mindst, hvor kommer bakterierne fra?
