Skip to main content

Pengene følger pointene, og min urin frøs til is

♠ Institutleder Jens Chr. Djurhuus, Klinisk Institut, Århus Universitetshospital, Skejby. E-mail: jcd@ki.au.dk

12. mar. 2010
3 min.

Jeg kan lige så godt bekende: Jeg vidste ikke bedre. Troede, jeg havde opfattet, hvor man med fordel skal publicere. I fremtiden skal universiteterne have en del af deres basismidler på baggrund af deres forskningsproduktion. Den skal gøres op i point udregnet ved hjælp af publikationsaktivitet. Man har valgt Norge, af alle lande, som forbillede; et land, der eksempelvis inden for sundhedsforskning ikke engang når op i top-10, i modsætning til Danmark, der ligger som nummer 3-4, men lad det nu være.

Der er etableret et fornemt system bestående af en styregruppe, der under sig har et fagligt udvalg og et teknisk udvalg, universiteterne på sidelinjen, en analyseenhed samt 68 faggrupper med 300-500 personer, som gennem længere tids arbejde har skullet identificere de tidsskrifter, som var de fornemme, og de, der ikke var det. Det gik i første omgang lidt i fisk. Eksempelvis havnede tidsskriftet Science i den mindre fine gruppe, formodentlig fordi ingen rigtig vidste, hvem der skulle tage sig af det, da det jo har en vis tværdisciplinær karakter.

Men nu er der en liste, og nu er det alvor, pengene følger pointene, og det var ved gennemgang af listen, at jeg, inden for det fagområde, hvor jeg mest har publiceret, og hvor jeg har haft hovedvægten af min vejledning af personer, der har taget ph.d.- og doktorgrad, fik en information, der næsten gav anledning til, at min urin frøs til is.

Ved gennemgang af de tidsskrifter, der var i anden klasse, hvilket paradoksalt nok er den bedste i modsætning til første klasse, men sådan er det norske forbillede, stødte jeg på i alt fire fine urologiske tidsskrifter. Det ene var mig bekendt, men ærlig talt ikke et, jeg har benyttet mig af til at læse eller skrive i. Det er ikke fordi, jeg ikke har fundet det fint nok, men det er på tysk (journal impact factor 0,3). Det andet var mig totalt ubekendt, det var brasiliansk (journal impact factor 0,03). På første klasse, altså den dårlige (ligesom i DSB), befandt sig de amerikanske tidsskrifter, som vi fortrinsvis publicerer i (Journal of Urology, journal impact factor 4). Vel vidende at de naturligvis ikke er oppe i Science-klassen, selv om det jo blev degraderet for en periode. Det tredje var måske o.k., og det fjerde så ud til at være en hjemmeside.

Det, at have præference for tidsskrifter i første klasse, altså den dårlige, er dybt illoyalt over for ens institution og faget, som kan risikere at miste basismidler på den konto. Så der er stort set ikke andet at gøre, når nu vi har fået en kanon, der siger, at vi skal publicere i Brasilien eller i Tyskland, end at føje sig og komme i gang. Og selv om det er det rigtige at gøre lige nu, kan man aldrig vide sig helt sikker, for de 68 faggrupper med de 300-500 vise mænd og kvinder skal løbende korrigere og omklassificere, og da et af kriterierne er, at der kun må være 66,7% forfattere fra ét land, typisk tidsskriftets hjemland, kan man aldrig vide, hvornår man render ind i problemer. Med en fortid på første klasse kan det imidlertid kun gå fremad.