Skip to main content

Pensionering af kreatininkinase myocardial band anbefales ikke

Arbejdsgruppens sammensætning Dansk Cardiologisk Selskab: ♠ Lektor Jan Ravkilde, Kardiologisk Afdeling, Hjertecenter Aalborg, Århus Universitetshospita,l Aalborg Sygehus E-mail: j.ravkilde@rn.dk Afdelingslæge Birgit Jurlander, Kardiologisk-Endokrinologisk Afdeling, Hillerød Hospital Overlæge Lone Kærslund Andersen, Hjertemedicinsk Afdeling Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Overlæge Rolf Steffensen, Kardiologisk-Endokrinologisk Afdeling Hillerød Hospital Dansk Selskab for Klinisk Biokemi: Overlæge Bo Jørgensen, Klinisk Biokemisk Afdeling Regionshospital Viborg Kemiker Poul Jørgen Jørgensen, Klinisk Biokemisk Afdeling Fredericia-Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt Ledende overlæge Lars Ødum, Klinisk Biokemisk Afdeling Roskilde Sygehus Læge Marianne Benn, Laboratorium for Molekylær Kardiologi Hjertemedicinsk Afdeling B, Rigshospitalet

21. nov. 2008
3 min.

I regi af Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) har en arbejdsgruppe beskæftiget sig med den biokemiske diagnostik af akut koronart syndrom (AKS) i Danmark og publiceret en rapport:

»Biokemisk diagnostik af Akut Koronart Syndrom (AKS) i Danmark 2008«, som er godkendt af begge selskabers bestyrelser og nu danner baggrund for vejledning til den danske sundhedssektor [1].

Arbejdsgruppen er bestemt ikke enig i overlæge Pal Bela Szecsis (PBS) konklusion i en artikel i Ugeskrift for Læger om at kreatininkinase myocardial band (CKMB) skal pensioneres [2].

Vi må medgive PBS, at det ofte tager overraskende lang tid at få indført nye analyser, for troponiners vedkommende ca. 20 år. Vi medgiver også gerne, som det udtrykkes tydeligt i ESC/ACCF/AHA/WHF-rapporten [3], at troponin er den anbefalede hjertespecifikke biomarkør, og at CKMB-masse kun er det foretrukne valg, hvis en troponinanalyse ikke er til rådighed.

CKMB-masse har imidlertid stadig plads som markør til tidsbestemmelse af akut myokardieinfarkt (AMI), diagnostisering af reinfarkt samt hos nyreinsufficiente patienter og andre (eksempelvis visse type 2-5-infarkter), hvor der er mistanke om falsk forhøjet troponin. Tiden er derfor endnu ikke inde til pensionering af CKMB.

PBS's artikel er præget af en række selvmodsigelser med reference til overvejende gamle artikler. F.eks. anfører PBS, at »troponin langtfra er slået igennem overalt«, hvilket ikke hænger sammen med udtalelsen om, at troponiner »inden for de seneste år er indført overalt her i landet«; PBS's reference til tolkning af reinfarkt baseres på en reference dateret tilbage til 1992 omhandlende en troponin I-analyse, der i øvrigt ikke længere findes på markedet (læg hertil > 12 firmaers troponin I-analyser, der for fleres vedkommende allerede findes i anden, tredje eller yderligere generation); PBS har tilsyneladende overset i sin reference 5, at CKMB fortsat anbefales til diagnosticering af reinfarkt, men at troponin synes lovende [4].

Vi undrer os ligeledes over, at PBS ikke har nævnt noget om fejlkilder og grænseværdier ved diagnostisering af AMI. Fejlkilder er fokusområder såvel hos ESC/ACCF/AHA/WHF [3] som i den danske rapport [1]. Kvalitetssikring af analyserne er yd erligere et kerneområde, som PBS overhovedet ikke kommer ind på, og vi kan også i denne forbindelse blot henvise til den danske vejledning [1]. Vedrørende de sundhedsøkonomiske konsekvenser af fortsat anvendelse af CKMB bør dette fremadrettet evalueres i en egentlig cost-benefit-analyse.

Endelig og vigtigt har arbejdsgruppen anbefalet en dia-gnostisk grænseværdi under hensyntagen til den nye universelle AMI-definition og hvilke troponinanalyser, man anvender på det enkelte laboratorium.

Med henblik på at diagnosticering og behandling af AKS-patienter også i fremtiden baseres på et velunderbygget biokemisk grundlag, foreslår DCS og DSKB etableringen af en følgegruppe, der løbende skal forholde sig til nye forbedrede troponinanalyser og nye andre markører inden national implementering.

Vi vil anbefale både PBS og alle andre, der er beskæftiget med diagnostik af AKS at læse den danske vejledning [1].


Referencer

  1. Ravkilde J, Jørgensen B, Jurlander B et al. Biokemisk diagnostik ved akut koronart syndrom i Danmark 2008. Dansk Cardiologisk Selskabs Vejledning 2008; nr. 3: 1-10. www.cardio.dk (november 2008).
  2. Szecsi PB. Pensionering af kreatininkinase myocardial band. Ugeskr Læger 2008;170:3220-2.
  3. Thygesen K, Alpert JS, White HD. Joint ESC/ACCF/AHA/WHF Task Force for the Redefinition of Myocardial Infarction. Universal definition of myocardial infarction. Eur Heart J 2007;28:2525-38, J Am Coll Cardiol 2007;50:2173-95 og Circulation 2007;116:2634-53.
  4. Morrow D, Cannon CP, Jesse RL et al. National Academy of Clinical Biochemistry Laboratory Medicine Practice Guidelines: Clinical characteristics & utilization of biochemical markers in acute coronary syndromes. Clin Chem 2007,53:552-74 og Circulation 2007;115:e356-75.