Hospitalspræst Lotte Blicher Mørk skriver om sine møder med mennesker, som har efterladt blivende indtryk og erkendelse hos forfatteren.
Har du mødt dem? Mennesker, der befinder sig i kriser så dybe, at de afføder de største spørgsmål og kalder på passende svar. Spørgsmål om tro, håb og mening - svar, den spørgende måske ikke finder.
Det tror jeg, at du har. Og det ved jeg, at hospitalspræst på Rigshospitalet Lotte Blicher Mørk har. I sit arbejde har hun gennem de sidste 15 år haft netop dette møde mange gange, og har - belært af de sorgramte - med egne ord udviklet "indsigt til udsigt".
I sin bog På en måde skal vi dø beskriver Blicher Mørk sine møder med mennesker, som har efterladt blivende indtryk og erkendelse hos forfatteren.
Eksempelvis mødet med den 18-årige mand, der ligger for døden og som fra Rigets 18. etage har byens bedste udsigt. Paradoksalt nok er det først her i livets sidste dage, at han tydeligt ser verdens skønhed og grimhed. Først her at han "vender kikkerten" bort fra sig selv og ud mod verden, så han føler krigsofres frygt og andres hengivenhed, som var det hans egen.
Eller mødet med det unge forældrepar, der skal træffe valget om at slukke for deres ikke levedygtige babys respirator, hvorved parret konfronteres med en komplet magtesløshed; selv ikke med alle deres kræfter kan de hjælpe deres eget barn.
Også citater fra Rigshospitalets gæstebog er stærk læsning. Hvad med dette?: Jeg tror på, at lægerne ved, hvad de gør. Jeg lægger mit liv i deres hænder ... Men kære Gud, hvad gør man, når Danmarks dygtigste læger løber tør for behandlingsmuligheder? Hvad gør man så? Jeg beder dig give mig styrken til at fortsætte og modet til at kæmpe videre. Jeg håber, at medicinen vil virke igen. Jeg er kun 18 år og har et langt liv foran mig. Lad mig opleve det. Tak!
Med udgangspunkt i oplevede møder som disse, indvies vi i forfatterens tilgang til flere eksistentielle temaer beskrevet i korte afsnit under overskrifter som Indsigten, Forsoning, Kærlighed, Meningen, Taknemmelighed, Hengivenhed.
Størst af disse eksistentielle temaer er vel døden. Grundvilkåret for os alle. I sin forholden sig til døden tager hospitalspræsten et opgør med mange menneskers drift mod at "fikse", "mestre", "tage kontrol over", "magte", "handle". En umulighed når det gælder døden, vil forfatteren sige. Døden giver ingen mening. Den er meningsløs! Om døden skriver hun bla.: "Vi får ikke magten over den, ligegyldigt hvor meget vi taler om den, finder forklaringer eller forholder os til den. Og den giver ingen mening når man elsker livet."
Til gengæld, mener Blicher Mørk, findes sorgen over tabet (af livet, af den elskede) kun fordi at man har oplevet mening. Ingen meningsløshed uden mening. Intet mørke uden lys. På flere måder kredser forfatteren om samme erkendelse som den nu afdøde digter Leonard Cohen indfanger i en strofe fra sangen Anthem: "There is a crack in everything. That's how the light gets in."
På sin vis affødes bogens temaer af det udsagn, som er bogens titel: På en måde skal vi dø.
Prøv at fremsige titlen med trykket lagt på hhv. ord nummer 2, 3 og 4 og nyd de skiftende betydninger en enkelt klog sætning kan afføde.
Lotte Blicher Mørk har skrevet en kort bog i et levende sprog. Den er vedkommende for enhver, der bringes i kontakt med livets periodevise følelse af meningsløshed og afmagt. Og hvem gør ikke det?
Alm. prakt. Læge Rasmus Nørøxe
Interessekonflikt: Ingen
