Skip to main content

PERSPEKTIV Danske læger under nazismen

ANMELDELSE Velskrevet bog afdækker nye oplysninger om danske lægers "unationale" aktiviteter under 2. verdenskrig.

21. nov. 2016
2 min.

Forfatteren er født i 1938. Han er forhenværende overlæge ved Sønderborg Sygehus og amatørhistoriker med særlig interesse for sønderjyske forhold. Som den første nogensinde har Andreas C. Johannsen fået adgang til Lægeforeningens udrensningsarkiv, som i mange år har samlet støv i kælderen under Domus Medica i København. Med stor ekspertise og engagement har forfatteren afsløret og kortlagt de handlinger,

Forfatter: Andreas C. Johannsen Forlag: Gyldendal, 2016 Sider: 276. Pris: 299,95 kr.

som et overraskende stort antal danske læger under anden verdenskrig gjorde sig skyldige i, og som efter krigen blev stemplet som ”unationale”. Det er en velskrevet og interessant bog, der har bud ikke alene til personer inden for lægekredse, men også henvender sig til historisk interesserede mennesker, der har fokus på retsopgørets forløb. Bogen indeholder i alt 64 billeder, hvoraf en del er ret utydelige. Det skal ses i lyset af, at datidens fotografiske teknik ikke var så udviklet som i dag, men det er med til at give bogen en form for autenticitet. Arbejdet er tilrettelagt som et historievidenskabeligt værk, der har talrige henvisninger til det righoldige arkivmateriale og den omfattende litteraturliste.

Indledningsvis gøres der rede for de generelle love og retsinstanser samt Lægeforeningens eget retssystem og kollegiale vedtægter, der blev lagt til grund for undersøgelserne. Der gives en grundig orientering om fremtrædende nazistiske læger som Frits Clausen, Carl Værnet og Charles Hindborg, men også nye navne og historier kommer frem. Af de almindelige danske læger, der kom under anklage for æresretten pga. unationale handlinger, tilhørte mange det tyske mindretal i Sønderjylland. Formålet med undersøgelserne var at sanktionere unationale handlinger – ikke holdninger. Det var en hårfin balance, hvor en afgørelse og dens sproglige formulering kunne have store konsekvenser for den enkelte læge og dennes familie. Ofte medførte en domsafgørelse uro hos lokalbefolkningen. Antallet af sager var stort, og sagsbehandlingen trak derfor ud. I løbet af 1946-1947 opstod en mildere holdning til behandlingen af landssvigerne, og der kom mere fokus på, hvorledes ekskluderede medlemmer kunne resocialiseres.

Forfatteren giver afsluttende udtryk for, at sagsbehandlingen i nogle tilfælde var behæftet med fejl, men overordnet set fik retsopgøret i Lægeforeningen et anstændigt forløb. Det er et flot arbejde, som Andreas C. Johannsen har udført, og jeg kan derfor give mine varmeste anbefalinger til at købe og læse bogen.

 

Speciallæge i almen medicin Søren Brix Christensen

Interessekonflikter: ingen