Skip to main content

Primum non nocere

Det er hændervridende pinligt, at vi ikke tydeligere formår at tage afstand fra legemsbeskadigende ritualer og forsøger at få det afskaffet, skriver Morten Staberg om omskæring.

Morten Staberg, speciallæge i pædiatri

12. mar. 2015
3 min.

Man må konstatere, at hvis det forholder sig således, at nyfødte børn skal have skåret en del af deres kønsorganer, må det uvægerligt skyldes, at en eller flere perfekte guder har fejlet i deres skabelse.

Jeg tror på personlig frihed. Men med personlig frihed, mener jeg ikke personlig frihed til at gøre mine ideer eller forestillinger obligatoriske for andre – ikke engang mine børn. Et angreb på omskæring er således ikke et angreb på den personlige frihed, men et angreb på én af de sidste bastioner, hvor religion hæver sig over gængse love.

De læger, der er imod omskæring, er nødt til at engagere sig mere aktivt, indtil vi får rettet den fejl i lovgivningen, der gør, at vi i øjeblikket kun beskytter halvdelen af vores børn mod religiøst betingede overgreb.

To dekader efter lande som Sverige, Norge, Frankrig og England forbød Danmark i 2003 omskæring af pigebørn. Af en lang række årsager er det helt bizart, at loven ikke omfatter drengebørn. Jeg skal her nøjes med at nævne de tre mest oplagte:

1. Det operative indgreb på drenge og piger er i de fleste tilfælde anatomisk direkte sammenligneligt, og der er således ingen logisk argumentation for, at det er tilladt for drenge, men ikke for piger. Vi havner i en besynderligt diskriminerende situation, hvor de to køn pludselig ikke længere er lige for loven eller har samme krav på beskyttelse. Det er indlysende uacceptabelt.

2. Vi har tilsluttet os FN’s børnekonvention, hvori der står: »Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed«. Ikkemedicinsk indiceret amputation af kropsdele må i den grad siges at høre herunder.

3. Dansk lovgivning er ikke kulturrelativ. Der er – og skal fortsat være – plads til alle, men de samme regler bør også gælde for alle – uanset baggrund og tro. Således må koptisk kristne ikke tatovere deres børn, Søren Krarup (DF) må ikke revse sine børn og så videre. Individets rettigheder kan ikke gradbøjes efter dets kollektive tilhørsforhold. Det er basale sager og burde være indlysende for enhver.

De læger, der er imod omskæring, er nødt til at engagere sig mere aktivt, indtil vi får rettet den fejl i lovgivningen, der gør, at vi i øjeblikket kun beskytter halvdelen af vores børn mod religiøst betingede overgreb.

For en læge med forkærlighed for socialpædiatri er det så hændervridende pinligt, at vi ikke tydeligere formår at tage afstand fra legemsbeskadigende ritualer og samtidig gøre en aktiv indsats for at få dem afskaffet. Det er tåkrummende at se til, mens danske drengebørns kropslige og seksuelle integritet krænkes.

Vi kan ikke længere tillade os at frakende børn af jødiske og muslimske forældre deres rettigheder. Som stand er vi nødt til at lægge et større, kontinuerligt, politisk pres for at sikre et forbud. Som nævnt, var vi mindst 20 år for sent ude med pigerne. Lad os være først med drengene.

Se hele De 6 panelet og deres tidligere indlæg her.