Privatisering - fup eller fakta?

Interessekonflikter: ingen

Region Sjælland lancerer i Ugeskrift for Læger (2012;174:2796-7) et nyt påhit, hvor man vil skabe et »parallelt, privat univers på sundhedsområdet«.

Ifølge Jens Stenbæk, næstformand i Region Sjællands Regionsråd og formand for regionernes Lønnings- og Takstnævn, er formålet at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet. Et glorværdigt initiativ - hvis det bare indeholdt det mindste gran af forankring i den virkelige verden.

Sandheden er jo, at regionerne inden for det sidste års tid har skåret massivt i mulighederne for at betjene syge medborgere, såvel i almen praksis som i speciallægepraksis.

Læs blot artiklen i Dagens Medicin (den 14. september 2012 s. 16-17) - eller hør, hvordan virkeligheden tager sig ud fra min stol:

Jeg startede sammen med en kollega 1. januar sidste år efter mange års hospitalskarriere som praktiserende speciallæge i reumatologi i Roskilde. Vi deler et ydernummer og havde i 2011 en praksisomsætning på i alt ca. 3,3 mio. kr., dvs. vi overskred knækgrænsen med ca. 300.000 kr. og fik som følge af overenskomsten denne del af honoraret beskåret med 40%. Vi så rigtig mange patienter henvist fra de praktiserende læger for dette beløb, og både vi og forhåbentlig også patienterne var tilfreds med indsatsen.

Fra 1. oktober 2011 er vi imidlertid i kraft af ny overenskomst indgået mellem Danske Regioner og FAPS pålagt kollektivt inden for de enkelte praktiserende speciallægeområder at skulle holde den årlige indtjening nede på et niveau som svarer til den samlede omsætning i 2010. For vores praksis, som vi overtog fra en ældre kollega, der gik på pension, og som samlet i 2010 havde en omsætning på ca. 1,4 mio. kr., har det betydet, at vi skal skære betydeligt i omsætningen, nemlig (som en slags kompromis, da vi nu er to om praksis) til 2,8 mio. kr. for perioden 1. oktober 2011-30. september 2012.

Konkret har det betydet, at:

• Jeg de sidste fire måneder kun har arbejdet fem dage om måneden i praksis

• At vi de sidste tre måneder har haft lukket for nyhenviste patienter

• At vores sekretær i samme periode har brugt to timers telefontid dagligt på én ting: nemlig at afvise patienter, som anmoder om en tid

• At min kollega i stedet arbejder deltids som reumatolog i Norge.

Ingen skal derfor påstå, at man er tvunget til at skabe et privat sundhedsvæsen uden for den etablerede praksissektor, fordi der ikke er mere kapacitet at udnytte inden for dennes rammer. Det er simpelt hen lodret løgn. Der kan være andre motiver, ideologiske f.eks., men ekstra kapacitet, det er der altså hos os, hvis man blot vil udnytte den. Og det oven i købet til en honorering, som jeg uden at blinke vil vove at påstå, ingen andre private aktører vil kunne matche.