Psykiatri på psykiatriens betingelser

Jeg undres, når psykiatere eller medstuderende giver følgende argument for det psykiatriske speciale: "I psykiatrien laver man det samme som i somatikken". Jeg er medicinstuderende med ønske om at blive psykiater. Såfremt jeg ønskede somatisk arbejde, ville jeg vælge et somatisk speciale.

Dette debatindlæg er et opgør med det akademiske mindreværd, som jeg mener ligger til grund for psykiatriens forsøg på at sælge specialet på somatikkens betingelser.

Flere analyseniveauer

Psykiatriens genstandsfelt, sindet, adskiller sig fundamentalt fra andre medicinske specialers ved ikke at være objektivt tilgængeligt. Altså kan sindets sygdomme ikke inspiceres fysisk på linje med et brækket ben, men kun indirekte gennem rating scales. Selvom psykiatriske lidelser delvist skal forklares vha. biologien, udgør dette kun ét analyseniveau. Da mennesket, qua sin bevidsthed, er en social og meningsskabende organisme, udspiller psykiatriske lidelser sig ikke alene i biologiens forklaringsrum, men også i psykologiens og det sociales. Således adskiller psykiatrien sig fra andre medicinske specialer ved i mindre grad at kunne forlade sig på biologiske årsagssammenhænge.

Hvad skyldes da psykiatriens forsøg på at fremstå som et rent naturvidenskabeligt projekt? Jeg mener, at det skyldes en ubegrundet følelse af akademisk mindreværd. Dette mindreværd opstår, idet samfundsdiskursen sætter den naturvidenskabelige tilgang som den standard, andre videnskaber bør stræbe mod. Accept opnås ved tilslutning til naturvidenskabens præmisser. Dette gør lægevidenskaben så vidt muligt, om end den i praksis er underlagt subjektive fortolkninger og tilegnede kundskaber [1]. I psykiatrien endnu mere, da genstandsområdet til dels udgøres af det subjektive [2]. For at legitimere psykiatrien påpeges ligheden med somatikken, hvilket understøtter tilslutningen til et naturvidenskabeligt paradigme. Ikke alene mener jeg, at dette er unuanceret, men også, at det underspiller psykiatriens potentiale.

Følelsesliv, relationer og tænkning

Også i forskningen forsøger psykiatrien sig som et naturvidenskabeligt projekt. Research Domain Critieria (RDoC) blev grundlagt af National Institute of Mental Health som en strategi til fordeling af psykiatriske forskningsmidler til både kliniske og prækliniske studier. RDoC lægger vægt på forklarende patofysiologiske processer, der går på tværs af de traditionelle deskriptive sygdomskategorier fra DSM-V og ICD-10 [3]. Herved søger RDoC en mekanistisk forklaring af psykiatriske sygdomme med fokus på observerbare og målelige adfærdsmæssige og biologiske dimensioner. Nogle fejrer RDoC som et paradigmeskift, mens andre kritiserer dens reduktionisme [2, 3].

Psykiatrien skal, efter min mening, ikke begrænse sig til det naturvidenskabelige paradigme, da den fordrer flere forklaringsniveauer og -metoder. Den medicinske behandling af psykiatriske lidelser og den videnskabelige udforskning heraf arbejder med en grundlæggende antagelse om psykiatriske lidelser som biologisk funderede og skal følgelig udforskes ud fra naturvidenskabens præmisser. I praksis og særligt i psykoterapien arbejdes der derimod med patientens følelsesliv, relationer og tænkning. Her udforskes psykiatriske lidelser fra et andet analytisk niveau: psykologiens. Denne tilgang er ikke mindre videnskabelig, men arbejder fra nogle andre præmisser end naturvidenskabens.

Rekruttering

Grundet mangel på psykiatere står rekruttering højt på den internationale dagsorden. Undersøgelser viser, at medicinstuderende bl.a. fravælger psykiatrien pga. manglende tiltro til dens videnskabelige fundament [4, 5]. Vil dette ændre sig, hvis psykiatrien står ved, at den spænder over flere videnskabelige paradigmer qua et komplekst genstandsfelt? Det er min forhåbning, at det psykiatriske speciales fokus på ligheder med somatikken vil erstattes af en stolthed over forskellene. Jeg vælger psykiatrien, fordi den fordrer en anskuelse af mennesket som et komplekst samspil mellem biologi, psykologi og omgivelser. Jeg ønsker psykiatrien på psykiatriens betingelser!