Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen

Bag denne noget usexede titel skjuler der sig en interessant samling af synsvinkler på de centrale virkemidler, der er taget i brug i det danske sundhedsvæsen for at sikre kvaliteten.

Bogen henvender sig til studerende ved de lange videregående sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser, men mange flere vil have stor gavn af at læse denne velskrevne bog og de kommenterede cases. Herefter bliver man klar over, hvor vigtigt et emne bogen beskæftiger sig med - og på en meget kvalificeret måde; dygtigt befriet for en lærebogs strenge systematik. Storytelling på højt plan, som overbeviser og giver stof til eftertanke. Ved den nyligt afholdte internationale kongres (ISQA) om kvalitetsudvikling i København, var der ca. 1.000 deltagere, og knapt halvdelen var fra Danmark. Så vi er godt med - og det er bogens forfattere også. Den tid er forbi, hvor man som patient gik ud fra som en selvfølge, at kvaliteten var i orden og alene fokuserede på ventetider, overbelægning mv. Det er gået op for de fleste, at »her er noget at komme efter«.

Man får en kronologisk gennemgang af de seneste 20 års centrale initiativer, som karakteristisk udspringer af spredt selvregulering, som bliver til lovmæssige forpligtelser. Patientsikkerhed er et fint eksempel på, hvorledes vekselvirkning mellem faglige ildsjæle og statslig regulering giver sikkerhed for en optimering og udbredelse. Det samme gælder akkreditering, som gennemgås forbilledligt inkluderende en gennemgang af den danske udgave i form af Den Danske Kvalitetsmodel, der præsenteres som en case. Man får en fin indføring i akkrediteringens stærke og svage sider, og efter læsningen er man godt rustet til den udbredelse, der skal ske i det danske sundhedsvæsen. Man bliver hurtigt overbevist om, at hvis det ikke lykkes at opnå de fagprofessionelles accept af standardernes relevans og en anerkendelse af surveyors kompetencer, bliver det en svær proces.

En række andre væsentlige cases beskrives indgående, f.eks. strukturreformen, sundhedsaftalerne som reguleringsværktøj ved kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, de kommunale tilsyn, de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, Sundhedsstyrelsens stjernesystem, forløbsydelser for diabetespatienter, regulering af »kræft som akut sygdom«, samarbejdsaftaler med flere. Beskrivelserne tjener til en bedre forståelse af indholdet og baggrunden og giver en spændende inspiration til, hvorledes enkeltstående væsentlige kvalitetsinitiativer kan få national faglig opmærksomhed ved at blive ophævet til et centralt reguleringstiltag.

I bogen er der en gennemgående problemstilling: Hvorledes kan man med succes få gennemført et kvalitetsløft i sundhedsvæsnet, som består af professioner, som er højt uddannede, har stor selvbestemmelse, stærk faglig identitet og kollektiv kultur samt nærmest vidensmonopol? Det burde være enkelt, men erfaringen viser, at det ikke altid er tilfældet eller i hvert fald tager det tid - indimellem lang tid. Hvorfor, gives der nogle rigtig gode bud på ud fra en økonomisk, social, politologisk og sundhedsfaglig synsvinkel, som alene af den grund, gør bogen læseværdig for de fleste i eller på vej ind i det danske sundhedsvæsen eller den kommunale verden.