REPLIK Sigurd Uldall: Giv forskningsmiljøet på din afdeling et løft

Der findes mindst tre gode grunde til, at en afdeling bør have et godt forskningsmiljø.

For det første fordi det tiltrækker unge læger, der gerne vil forske. Uanset om en afdeling satser på forskningsuddannelser som f.eks. ph.d.-forløb eller uformaliseret forskning, der foregår sideløbende med klinisk arbejde, vil et rygte om et godt forskningsmiljø blive spredt hurtigt.

For det andet fordi at et godt forskningsmiljø fremmer forskningsforståelse og aktiviteter, som er nødvendige for at blive en god læge. Som det f.eks. fremgår i Jens Fr. Rehfelds »Fornemmelser for forskning« [1], er det ikke let at forstå og anvende forskningsresultater uden postgraduat forskningstræning. Træning i f.eks. fortolkning af forskningsresultater bør derfor være integreret i den postgraduate uddannelse. Behovet kommer blandt andet til udtryk i Yngre Lægers forskningspolitik, hvor der blandt andet står, at »alle læger skal have kendskab til grundlæggende forskningsmetodologi« [2].

For det tredje fordi et godt forskningsmiljø ikke kun kommer lægefaggruppen til gode, men også det generelle arbejdsmiljø. Et godt forskningsmiljø forbinder faggrupper og højner kvaliteten af de enkelte forskningsprojekter.

På næsten alle afdelinger har jeg oplevet, at ledelsen som udgangspunkt støtter unge læger, der gerne vil forske. Desværre har man på nogle afdelinger enten ikke ønsket, forsøgt eller formået at skabe et godt forskningsmiljø. På min nuværende arbejdsplads har jeg imidlertid oplevet, hvordan en afdeling med relativt simple virkemidler kan fremme et forskningsmiljø, der engagerer unge læger og stimulerer vores nysgerrighed for forskning.

Her er fem forslag til ledelsen på landets afdelinger. Ud over at fungere i en klinisk hverdag, imødekommer disse forslag nogle af de internationale anbefalinger på området [3].

1) Giv os (lidt) tid til at forske.

Hvis en ung læge melder at han/hun gerne vil forske så vær imødekommende. Afsæt tid i kalenderen til at drøfte hvordan og hvornår, og giv en time eller fem om ugen af det kliniske arbejde til forskningsforberedelse. Det vil blive opfattet som et gevaldigt anerkendende skulderklap og er en god investering. Virkeligheden er alligevel, at de fleste gladeligt lægger arbejdstimer i deres fritid, når de først har fået mod på at gå i gang.

2) Stimuler den kritiske sans.

Den kritiske sans fremmes gennem artikellæsning som f.eks. kan foregå i en journal club. Her fremlægger yngre læger kritisk artikler for hinanden og underviser på den måde hinanden i forskningsmetode, samtidig med at de får opdateret deres faglige viden. Seniorforskeren bør deltage i diskussionen og eventuelt indlede med et oplæg om forskningsmetodik. Hvis det foregår på afdelingen så gør det stemningsfyldt (man kan godt skiftes til at servere andet end institutionskaffe og frugt).

3) Lad os møde erfarne forskere.

Træk på jeres netværk til at danne følgegrupper af erfarne forskere, som svæver over vandene og superviserer projekterne. Inviter den yngre læge med til møderne, som ikke behøver at finde sted på arbejdspladsen; det er inspirerende at vende sine tanker om et forskningsprojekt med en erfaren forsker bagerst i et værtshus eller over en frokost på en cafe.

4) Gør det muligt for os at knytte gode sociale relationer.

Uformel diskussion fungerer som filter for alle de dårlige og utilpassede ideer, man har som ung. Erfaringsudveksling i forhold til fondssøgning, studieophold, tidsskrifter osv. er vigtig og sparer i sidste ende forskningsvejlederne for en masse arbejde. Indfør derfor en ugentlig forskningsfrokost, forskningsbar eller eftermiddags-kaffe-lounge.

5) Giv os inspirerende opgaver.

Seniorforskere bliver ofte inviteret til at formidle eller undervise i forskningsrelaterede emner, som sagtens kan varetages af en yngre forsker in spe. Sådanne opgaver kan være inspirerende at få tildelt, men skal selvfølgelig ledsages af kyndig vejledning. Formidlingserfaring er vigtig for en ung forsker.