Skip to main content

Resurseforløb er en hjælp, ikke en belastning

Der er grund til at værne om det meget væsentlige fremskridt, som reformen af fleksjob og førtidspension har været for svage og udsatte borgere.

(Foto: James Hardy / Altopress)

Overlæge ph.d, Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus
E-mail: osm@regionsjaelland.dk
Overlæge Torsten Wentzer Licht, Klinisk Funktion, Friklinikken Give,
Overlæge Sven Viskum, Socialmedicinsk Enhed, Frederiksberg Hospital
Overlæge ph.d Jens Tølbøll Mortensen, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital
Overlæge Ulrik Steen, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Region Midtjylland

Interessekonflikter: ingen

19. okt. 2015
6 min.

Der har i den seneste tid været fokus på effekten af reformen om førtidspension og fleksjob[1, 2]. Der har været rettet en betydelig kritik af de manglende beskæftigelsesmæssige konsekvenser af at have været tilbudt et resurseforløb. Hertil er det blevet hævdet, at resurseforløb er helbredsskadende [3] (Læs kronik i Ugeskriftet her.) For at kunne diskutere effekten af resurseforløb er det vigtigt at vide, hvem resurseforløbet tilbydes, og hvilke data kritikken bygger på.

Baggrund

I forbindelse med indførelsen af reformen blev der i alle landets 98 kommuner nedsat et rehabiliteringsteam bestående af repræsentanter fra kommunernes sundheds-, social-og beskæftigelsesforvaltning samt en læge (sundhedskoordinator) fra det regionale sundhedsvæsen. Dette er en nyskabelse, der har til formål at sikre borgeren optimale muligheder for at kunne genvinde og forbedre funktionsevnen og i videst muligt omfang udnytte denne på arbejdsmarkedet. Endvidere er det målet at skabe et tættere samarbejde og en bedre koordinering mellem de kommunale forvaltninger og mellem regionernes sundhedsvæsen og kommunerne. Reformen gjorde det obligatorisk at inddrage borgerens egen læge, således at dennes viden om borgerens helbred bliver inddraget i alle sager. En anden vigtig faktor i forhold til rehabiliteringsteamenes møder er, at den enkelte borger altid skal deltage og inddrages i beslutningen, når den pågældendes sag skal drøftes; ja, faktisk kan mødet slet ikke gennemføres, såfremt borgeren ikke er til stede.

Lægen fra det regionale sundhedsvæsen gennemgår alle relevante helbredsakter i forberedelsen af sagen og har ved behov mulighed for at henvise borgeren til yderligere specialistvurdering i Klinisk Funktion i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, for at kunne danne sig et tilstrækkeligt overblik over helbredstilstanden set i forhold til mulighederne for arbejde/uddannelse. Lægen deltager i mødet med borgeren i modsætning til tidligere, hvor de kommunale lægekonsulenter udelukkende afgav deres vurdering på baggrund af sagsakter og ikke efter at have mødt borgeren.

Mødet med rehabiliteringsteamet

En borgers sag kommer generelt først på rehabiliteringsteammøde, når den kommunale sagsbehandling har anvendt alle muligheder i lov om aktiv beskæftigelse, og hvor sagsbehandler ikke finder, at der er yderligere handlemuligheder. Rehabiliteringsteamet kan indstille borger til: 1) førtidspension, 2) fleksjob, 3) resurseforløb eller 4) anvise yderligere muligheder inden for lov om aktiv beskæftigelse. Rehabiliteringsteamets opgave er således at rådgive borger og sagsbehandler, om der inden for de øvrige forvaltningsområder og inden for sundhedssystemet er muligheder for at rehabilitere til et bedre funktionsniveau. Hvis rehabiliteringsteamet kan anvise sådanne muligheder, tilbydes borgeren et resurseforløb. Den endelige afgørelse er imidlertid kommunens ansvar.

Udfaldet af rehabiliteringsteammødet

En foreløbig gennemgang af sagerne, der har været forelagt rehabiliteringsteamene rundt i landet, viser, at i omkring en fjerdedel af sagerne indstilles borgeren til førtidspension. Det er borgere, der har så betydelige helbredsproblemer, at det ikke skønnes muligt at genvinde en funktionsevne, som den pågældende kan anvende i arbejdsmæssig sammenhæng; heller ikke på særlige vilkår. Gruppen rummer borgere med alvorlige, ofte livstruende, sygdomme og borgere med svære kroniske somatiske eller psykiatriske lidelser.

En fjerdedel drejer sig om borgere med en betydeligt nedsat funktionsevne, men hvor funktionsevnen ikke er ubetydelig. Disse borgere indstilles til fleksjob.

En tredjedel af sagerne ender med, at borgeren indstilles til et resurseforløb. Målgruppen for resurseforløb vil typisk være borgere med en meget begrænset arbejdsevne i stor risiko for førtidspension, hvor teamet vurderer, at en ekstra tværfaglig indsats med f.eks. supplerende udredning, fortsættelse af igangværende behandlingsforløb, træning, kostvejledning, personlig støtte, etablering af kontakt til arbejdsmarkedet ofte med støtte fra mentor, kan afdække og understøtte vejen mod job eller uddannelse. Det er sundhedskoordinators opgave at være opmærksom på, at der er overensstemmelse mellem borgerens resurser og de udfordringer, som indsatsen i indstillingen til resurseforløb byder den enkelte borger, således at planen er sundhedsmæssigt forsvarlig.

En plan kan vare 1-5 år og kan endda forlænges i yderligere op til fem år, såfremt der efter en konkret vurdering i rehabiliteringsteamet og i samarbejde med borgeren skønnes behov derfor.

Hvilken betydning har det for borgeren at have været tilbudt et resurseforløb?

I lægernes kronik har der været stor kritik af effekten af indsatsen [3]. Man angiver, at kun 2,7% er kommet i arbejde efter et endt resurseforløb. Dette udsagn underbygges af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Dette er imidlertid en mistolkning af de offentliggjorte tal, og som det fremgår af nedenstående tabel, tilknyttes langt flere arbejdsmarkedet efter et endt resurseforløb.

Tabellen viser, at 5,0% står til rådighed for arbejdsmarkedet på ordinære vilkår (beskæftigelse, SU og A-dagpenge), og 17,6% er selvforsørgende på særlige vilkår (fleksjob og ledighedsydelse), altså et langt større tal end kronikken angiver [3].

Imidlertid er det vigtigt at understrege, at det endnu er for alt tidligt at evaluere på effekten af reformen, da mange af de tilkendte resurseforløb har en varighed på 3-5 år.

Potentiale for videreudvikling og forbedring

Der har givetvis været iværksat resurseforløb, hvor indsatsen ikke har ført til fremskridt, og hvor det i bagklogskabens klare lys havde været bedre fra starten at indstille til førtidspension. Rehabiliteringsteamene har konstant fokus på at undgå sådanne situationer og støder her enkelte gange mod Ankestyrelsens ganske omfattende dokumentationskrav [4]. Det kunne her være hensigtsmæssigt at tillægge rehabiliteringsteamets møde med den enkelte borger større vægt i forhold til indstillingen. En evaluering af reformen gennemført af Deloitte viser, at størstedelen af de adspurgte borgere, der er blevet tilbudt et resurseforløb, oplever, at de er kommet godt i gang med et forløb. Et stort mindretal angiver dog også for lang ventetid inden igangsættelse af resurseforløbene, så der er fortsat potentiale for forbedring.

Der er et stort behov for forskning og udvikling af området, og der er igangsat forskningsaktiviteter, der har til formål at tilvejebringe den nødvendige forskningsbaserede viden i den fortsatte udvikling af området. Vi så gerne, at forskningen på området blev yderlige styrket.

Det giver mening

Set fra et socialmedicinsk synspunkt finder vi, at reformens grundtanke og idé er et betydeligt fremskridt. Reformen giver væsentlig større muligheder for at understøtte rehabilitering og udvikling af resurser hos borgere med komplekse problemstillinger, og især resurseforløbene giver mulighed for den fornødne ro og tid til at få gennemført indsatserne. Vi begynder nu at kunne se resultaterne af de første resurseforløb, hvor borgerne kommer til fornyet møde med rehabiliteringsteamet efter endt resurseforløb. Mange borgere er positivt indstillede efter deres forløb og angiver, at de har fundet nye resurser. Vores erfaringer fra mødet med mange tusinde borgere er således ganske anderledes end de erfaringer, som de to arbejdsmedicinske overlæger gør sig til talsmænd for i deres kronik. Det skal nævnes, at de to arbejdsmedicinere aldrig har deltaget i et rehabiliteringsteammøde, og deres empiriske grundlag således er mere end sparsomt [3].

Konklusion

Samlet er der således grund til at værne om dette meget væsentlige fremskridt, som reformen af fleksjob og førtidspension har været for svage og udsatte borgere i Danmark. Det er vigtigt, at mennesker i vanskelige situationer også fremover får mulighed for støtte til at afklare og forbedre deres funktionsevne.

Referencer

LITTERATUR

  1. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=144932.

  2. Berlingske 17.09.15. www.politiko.dk/nyheder/reform‐har‐kun‐faaet‐31‐i‐arbejde.

  3. http://ugeskriftet.dk/debat/ressourceforloeb-er-en-hjaelp-ikke-en-belastning

  4. https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-praksisundersogelse-om-fortidspension.