Skip to main content

Robotterne kommer

Vi skal passe på hygiejniske problemer med operationsrobotterne.

Hans Jørn Kolmos, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH.
Hans Jørn Kolmos, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH.

Hans Jørn Kolmos,
Overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Lærestolsprofessor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet
e-mail: hans.joern.kolmos@rsyd.dk

18. jan. 2016
3 min.

Jeg har for nylig læst en MTV om operationsrobotter. Emnet interesserer mig, fordi jeg som sygehushygiejniker flere gange er blevet involveret i problemer, der knytter sig til denne nye smarte teknologi. Alle de store universitetshospitaler har i de senere år indført operationsrobotter. Det er sket i en topstyret proces, hvor beslutningstagerne nærmest har konkurreret om at komme først, godt hjulpet på vej af kirurger, der vil det bedste for deres patienter – og producenten, der har monopol på teknologien.

Er der noget galt i det? Der er vel lavet en MTV. Det plejer vi jo at gøre, når vi indfører ny teknologi. Nej, ikke her, selvom der foreløbig er investeret over en kvart milliard i robotter. Nu foreligger der så omsider en MTV. Bedre sent end aldrig, men det er den omvendte orden. De første robotter blev indført i 2008.

Midt i teknikforelskelsen må vi ikke glemme patientsikkerhed og hygiejne

Jeg havde forventet at finde noget om hygiejne i MTV’en, men der står ikke et ord. Det ville ellers være relevant nok. For robotinstrumenterne, som føres ind i patienten bruges op til ti gange, selv om de i materialevalg og design mest af alt ligner engangsudstyr. Det er nødvendigt med genbrug, for ellers hænger økonomien ikke sammen. Det står der intet om i MTV’en. I driftsregnskabet indregner man stiltiende bruttobesparelsen ved genbrug, men glemmer, at der er både anlægs- og driftsudgifter ved at genbruge. MTV’en giver dermed ikke et retvisende billede af økonomien. Man nævner heller ikke, at genbrug rummer udfordringer både for patientsikkerhed og hygiejne. Er der styr på rengøring og sterilisering? Kan det enkelte genbrugte instrument spores? Og hvem sikrer, at slitage på instrumenterne ikke fører til utilsigtede hændelser? Hvis man er i tvivl om relevansen af det sidste, kan man se til USA, hvor der er ført flere retssager.

Medicinsk udstyr indføres i dag med forbavsende lidt dokumentation, hvilket slet ikke står mål med de høje krav, vi stiller på lægemiddelområdet. FDA-godkendelse og CE-mærkning garanterer ikke høj kvalitet, og der findes ingen offentlige kontrolorganer, som teknisk kan matche industrien. Det skævvrider dokumentationsgrundlaget, når man indfører ny teknologi, og problemerne øges i takt med, at apparaturet bliver stadig mere kompliceret. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet er ved at udvikle sig til et industrielt tagselvbord.

Misforstå mig ikke. Jeg har intet imod industrien, den kan vi ikke undvære. Ny innovativ teknologi er et gode. Men vi har brug for uafhængig rådgivning på teknisk højt niveau som en modvægt til ensidig markedsføring, og midt i teknikforelskelsen må vi ikke glemme patientsikkerhed og hygiejne.