Skip to main content

Sådan holder du hjernen i gang

Cand.psych.aut., neuropsykolog Laila Øksnebjerg E-mail: lailaoeksnebjerg@hotmail.com

15. mar. 2010
2 min.

FORFATTER: Kirk H

Forlag: København: Akademisk Forlag, 2009

Sider: 176

Pris: 211,65 kr.

ISBN: 9788750041375

BOGANMELDELSE

Læge, dr.med. Henning Kirk målretter i forordet sin fjerde bog om hjernens muligheder i alderdommen til en bredere læserkreds, som ønsker viden om, hvorledes hjernens funktioner styrkes i alderdommen. Han skriver, at bogen er et forsøg på at popularisere resultater fra den nyere forskning inden for aldring og kognitiv neurovidenskab.

Bogen er i to dele: »Hjernens livslange byggeprojekt« og »Sådan styrker du hjernen«. I første del beskæftiger han sig bl.a. med hjernens udvikling (fylo- og ontogenetisk), hjernens funktionelle enheder, funktionelle ændringer i hjernen over livstid og visdomsbegrebet. I anden del beskæftiger han sig med, hvorledes faktorer som bl.a. motion, ernæring, musik samt udvikling og vedligeholdelse af intellektuelle færdigheder antages at kunne påvirke det kognitive funktionsniveau i seniorlivet.

Bogen beskæftiger sig med interessante temaer: det kropslige og kognitive samspil samt hjernens udviklingsmuligheder i seniorlivet. Desværre brænder forfatteren tilsyneladende så meget for budskabet om udviklingsmuligheder i seniorlivet, at han for at underbygge budskabet i flere tilfælde ser stort på nuancerne i forskningen og evidensen af de undersøgelser, der refereres. Eksempelvis forledes læseren til en opfattelse af, at det først er i 25-30-års-alderen, at hjernen for alvor modnes, at der i vidt omfang dannes nye neuroner hele livet igennem, og at stress kan medføre udvikling af Alzheimers sygdom. Bogens budskaber vedrørende kognitiv træning til forebyggelse af ændringer i kognitivt funktionsniveau hos raske ældre og hos personer med demens er ligeledes besnærende, men der er desværre ikke evidens i det omfang, som forfatteren giver udtryk for.

Som fagperson forstyrres man af sådanne grove generaliseringer og ikkeevidensbaserede udsagn. Man savner de nuancer, som er så vigtige inden for dette forskningsfelt. Desuden bør der være korrekt og evidensbaseret viden bag de budskaber, som fremføres for lægpersoner i et forsøg på at inspirere til en sund og udviklingsorienteret aldringsproces, popularisering bør vel ikke gå forud for dette.