Skip to main content

Sådan knækker man et speciale

Børne- og ungdomspsykiatrien har været kendt som et spændende område, der havde let ved at tiltrække studerende. Det er den ensidige fokus på produktivitet og dokumentation ved at sætte en stopper for. Mon politikerne gør sig klart, at de er ved at underminere et vigtigt speciale?

Marianne Kryger (t.v.) og Hanne Børner, hhv. formand og næstformand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP).
Marianne Kryger (t.v.) og Hanne Børner, hhv. formand og næstformand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP).

Marianne Kryger, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) og
Hanne Børner, næstformand for BUP
E-mail: m.kryger@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen

9. jun. 2015
3 min.

Vi hører tit, at psykiatrien har svært ved at tiltrække de unge lægestuderende. Det gælder nu ikke for børne- og ungdomspsykiatrien. Tværtimod! I de seneste mange år har vi haft en flot placering på listen over specialer, som de unge læger er allermest optaget af.

Det er der flere grunde til.

Børne- og ungdomspsykiatrien har f.eks. længe haft fokus på tværfaglighed, innovation og inddragelse af de pårørende. Vi erkendte tidligt, at psykiatri er et kompleks område, hvor der er brug for en vifte af specialister – psykiatere, psykologer, sygeplejersker, pædagoger m.fl. – og samarbejde på tværs af faggrænserne.

Vi har dermed tidligt haft øje for tre parametre, som alle – fagfolk, hospitalsledelser og politikere – i dag har erkendt spiller en afgørende rolle for kvaliteten af behandlingen.

Det gav pote – de unge medicinere strømmede til.

Desværre er man nu ved at lægge kursen om og ændre en velfungerende serviceorganisation til én, hvor man først og fremmest fokuserer på drift og dokumentation. En paranoid organisation, der bare måler og måler. Den udvikling vil skræmme både unge og erfarne læger væk. Derfor råber vi vagt i gevær.

Kvalitet er andet end produktivitet

Skurken hedder driftsoptimering! Dermed være ikke sagt, at al driftsoptimering er af det onde – vi skal udnytte skattekronerne optimalt! Men hvis man bevidstløst bliver ved med at skrue på skruen, så ryger gevindet. Det gælder i maskinrummet, og det gælder altså også i psykiatrien.

Antallet af konsultationer steg kraftigt i 2014. Hvor der i 2010 var 117.453 konsultationer i børne- og ungepsykiatrien, var der i 2014 176.695. En stigning på 50 procent. Det er meget voldsomt – med mindre man vil hævde, at læger og sygeplejersker tidligere bare gik og drev den af!

Men presset på personalet skyldes ikke kun de voldsomme krav om driftsoptimering. Det skyldes også de mange krav om dokumentation, hvoraf en del er helt overflødige. Pudsigt nok er der aldrig nogen, som foreslår, at dokumentationen skal uddelegeres til dygtige it-folk eller HK’ere.

Det er ikke bare synd for personalet, det er til stor skade for både patienter og pårørende.

Ind til benet

Når der alene er fokus på produktivitet og dokumentation, ender man typisk med at skære ind til kerneopgaverne. Alt flødeskum skæres væk: Ud ryger nytænkningen og det spændende samarbejde på tværs af fag og sektorer – for det tager tid. Det samme gør forældreinddragelse.

Det er ikke nok til at få enderne til at mødes, der må uddelegering til. Så man flytter opgaver til specialpsykologer og sygeplejersker. Uden at tænke på, om man fagligt starter en ond cirkel.

Hvem gider det?

Vi har ikke spor imod et tæt samarbejde med eller uddelegering af opgaver til andre faggrupper. Slet ikke! Børne- og ungdomspsykiatrien har års tradition for tværfaglighed. Men det nytter altså ikke, at alt det nye og fagligt spændende uddelegeres, så kun rutineopgaverne er tilbage.

Hvem gider være den læge, som kun beskæftiger sig med at udskrive medicin, mens alle de fagligt spændende opgaver som diagnosticering, psykoedukation og terapi varetages af andre faggrupper? De yngre læger gider ikke, så de fravælger specialet. De erfarne psykiatere orker det heller ikke. De søger væk fra den offentlige psykiatri og over i en privat praksis. Eller til udlandet.

Fra at have været et attraktivt speciale har vi allerede nu svært ved at få besat alle ledige stillinger i den offentlige psykiatri. Vi vil derfor appellere til, at beslutningstagerne standser op og nytænker:

Det er vigtigt, at børne- og ungdomspsykiatrien fortsat er et attraktivt speciale for unge læger. Ellers kan vi vedtage nok så mange politikker og strategier. Der bliver ikke nogen læger til at udmønte dem.