Screening for demens

I Ugeskrift for Læger konkluderer Ejnar Alex Kørner et al [1], at en ny dansk mini mental state examination (MMSE) (score: 0-30) kan anvendes som et groft redskab til screening for demens. Udsagnet baseres på en analyse af i alt 101 personer, hvoraf 29 var ikkedemente. Demente forsøgspersoner blev rekrutteret på fire ældrepsykiatriske afdelinger. Ikkedemente kontrolpersoner blev rekrutteret blandt pårørende eller andre frivillige. Med et afskæringspunkt på 25/26 kunne man med den nye MMSE tilsyneladende skelne demente fra ikkedemente med en sensitivitet på 88% og en specificitet på 96% [1, Tabel 3].

Den pågældende undersøgelse er relevant og nødvendig. Indtil nu har der ikke foreligget en valideret dansk standard af denne udbredte mentalstatustest. Jeg er imidlertid nødt til at gøre opmærksom på, at de rapporterede resultater nok ikke holder i alle kliniske sammenhænge, hvor testen benyttes ved screening for demens. Min påstand bygger på resultaterne af en dansk populationsbaseret valideringsanalyse af MMSE publiceret i 2007 [2, 3]. Resultaterne fra denne analyse kan umiddelbart sammenlignes med resultaterne af den aktuelle undersøgelse, idet den nye MMSE er identisk med den MMSE, vi anvendte i Brønshøj-Husum-undersøgelsen i begyndelsen af 1990'erne [4].

I vores undersøgelse af 174 ikkedemente og 69 demente personer var sensitiviteten og specificiteten ved et afskæringspunkt på 25/26 henholdsvis 72,5% og 91,3%. Sensitiviteten var således betydeligt lavere i Brønshøj-Husum-undersøgelsen end i Kørner et al's undersøgelse. Forklaringen er, at den gennemsnitlige MMSE-score blandt demente mennesker i Brønshøj-Husum (23,2) var højere end den gennemsnitlige MMSE-score blandt demente på de psykiatriske afdelinger (15,6). Mere end 60% af de demente i Brønshøj-Husum havde en score på 24-30 point, og dermed kom denne population til at ligne en population af ældre patienter, som henvender sig i almen praksis med hukommelsesproblemer [5]. Vi fandt ligesom Kørner et al, at et afskæringspunkt ved 25/26 er bedre end ved 23/24, og at MMSE-scoren i en dansk sammenhæng tilsyneladende ikke afhænger af uddannelsesniveau og køn.

Det vigtigste resultat af Brønshøj-Husum-undersøgelsen var, at en kort version af MMSE, kaldet D-MMSE (demenskorreleret MMSE) [3], kan være et godt valg ved screening for demens og kognitiv dysfunktion. D-MMSE har bedre psykometriske egenskaber, har samme sensitivitet og specificitet som den nye MMSE og er mere attraktiv for praksis, fordi den er kortere og ikke omfatter det »ubehagelige« item: 100-7. En kort og valid version af MMSE kombineret med enkelte neuropsykologiske test og/eller interview med pårørende kan efter min opfattelse levere en tiltrængt forbedring af sensitiviteten og specificiteten ved screening for demens.