Screening for modermærkekræft: Amerikanske tilstande?

Karsten Juhl Jørgensen, John Brodersen & Peter C. Gøtzsche stiller i et debatindlæg ovenstående spørgsmål [^1]. Som koordinator for den danske del af Euromelanom-arrangementet skal jeg hermed kommentere indlægget.

Jørgensen et al har misforstået formålet med Euromelanom-arrangementet. Der er ikke tale om systematisk screening, men en oplysningskampagne med mulighed for hudundersøgelse.

I Tyskland undersøges i øjeblikket effekten af befolkningsscreeninger. Foreløbige data tyder på effekt.

Jørgensen et al anfører, at der ikke er sket revolutioner i behandlingen af malignt melanom. For bl.a. lægemidlet vemurafenib ses forbedret overlevelse og forekomst af langtidsoverlevere blandt patienter med dissemineret sygdom før behandling. Dette er ikke set med tidligere behandlinger og giver anledning til en vis optimisme.

Problemstillingen omkring melanomparadokset (øget tidlig case finding, men uændret mortalitet) er af Jørgensen et al reduceret til udtrykket en iatrogen epidemi, og de undlader at nævne alternative tolkninger af data: 1) den procentvise mortalitet er faldende. 2) Der findes mindst to grupper af melanomer: de almindelige relativt langsomtvoksende melanomer (år til dekader) og en højmalign gruppe af fast-growing melanomas (uger til måneder).

Regelmæssige screeninger vil næppe have effekt på fast-growing melanomas, da disse oftest vil falde mellem screeningssesionerne og progrediere.

Jørgensen et al har desværre ikke forespurgt i organisationsgruppen for Euromelanom-arrangementet om arrangementets koncept.

Euromelanom arrangement 2014 havde fire hovedformål:

1) Undersøg din hud regelmæssigt. Formålet er via oplysning og egenomsorg, at gøre en indsats mod fast-growing melanomas. Kræftplan 2 og 3 muliggør hurtig undersøgelse hos speciallæge i hudsygdomme eller plastikkirurgi. Undersøgelsen er smertefri og noninvasiv (dermoskopi).

2) Oplysning om, at modermærkekræft er en livsstilssygdom ligesom cigaretrygning. Soldyrkning og solarieanvendelse øger risikoen og man regner med at 19 ud af 20 tilfælde skyldes udsættelse for ultraviolet lys.

3) og 4) tema om benægtelse (denial). Aldersrelaterede incidenstal og dødelighedstal viser, at det er yngre kvinder, der får sygdommen, formentligt relateret til ønsket om en pigmenteret hud, og midaldrende og ældre mænd, der dør af sygdommen. Soldyrkeri og solarieanvendelse, trods viden om hudkræftrisikoen, kan betragtes som primær denial og den manglende lægehenvendelse ved suspekt hudelement som sekundær denial.

Problemstillingen omkring melanoma mimickers bør lede til øget forskning i forbedret klinisk diagnostik (dermoskopi mv.) såvel som histopatologisk baseret prognosticering, snarere end kritik af Euromelanom-arrangementet, der var en primær og sekundær profylaktisk begivenhed og ikke en befolkningsscreening. Dette havde man kunnet undersøge ved at kigge over Blegdamsvej uden at løfte blikket så højt, at man så hele vejen til Amerika.

Jeg takker for Jørgensen et al's interesse for Euromelanom-arrangementet og håber, at ovenstående kan medvirke til en nuancering af problemstillingen