Skip to main content

Seniorpolitik for læger i primærsektoren

♠ Speciallæge Jens V. Bruun, Køge, E-mail: bruun@dadlnet.dk

21. nov. 2008
1 min.

Vi kan næsten hver dag læse om noget med seniorpolitik, men det synes mig alene at dreje sig om læger i sekundærsektoren.

Derimod synes der intet at være om læger fra primærsektoren.

Vi må pga. alderen trappe ned, men så falder omsætningen, og det påvirker goodwill i negativ retning, og så må vi hellere sælge, mens goodwill endnu er noget værd.

Samtidig tvinges pågældende ud af arbejdsmarkedet, selv om der er potentiale til en daglig, men mindre indsats.

I disse tider med manglende speciallæger burde man centralt fra foreningens side tage højde for dette problem i såvel PLO som FAPS.