Skip to main content

Skadebogen, Ortopædkirurgiske skader

8. feb. 2008
2 min.


Skadebogen foreligger nu i tiende udgave. Ud over skadestuebehandling af hyppige læsioner indeholder bogen kapitler om multitraumer, thoraxtraumer, hovedtraumer, øjenlæsioner, øre-næse-hals-skader og tandskader, en vejledning i bandagerings, tapnings- og gipsteknik, et afsnit om suturteknik og en oversigt over de hyppigst forekommende diagnose- og behandlingskoder.

Bogen er systematisk opbygget i anatomiske regioner og er rigt illustreret. Alle illustrationerne er håndtegnede, men indimellem svære at tyde.

Desværre skuffer bogen såvel i lyset af de senere års udvikling i ortopædien og traumatologien som i pædagogisk henseende. Læsioner og lidelser omtales med en blanding af eponymer, engelske og latinske betegnelser. Nationale referenceprogrammer for behandlingen af læsioner (hoftenære lårbensbrud og distale radiusfrakturer) forbigås. De ville være en glimrende vejledning såvel for beskrivelsen af læsionerne som for behandlingen.

Anvendelsen af produktnavne i steder for indholdsstofnavne er uheldig. Forskellen på produktvalg er for stor lokalt og regionalt.

Beskrivelsen af behandling under indlæggelse er hyppigt for specifik. Bedre var en vejledning om den visitation, der er skadelægens primære opgave: Hvem kan behandles på skadestuen, hvem skal ses ambulant, og hvem skal indlægges til akut behandling? Der savnes oversigter og udredningsplaner over hyppige skadestueproblemstillinger. F.eks. ville en oversigt over det akut hævede knæ traume være en større hjælp for skadelægen end en opremsning af forskellige udvalgte tilstande.

Problematisk bliver det, når foreslåede behandlinger ikke er dækkende for fagets udvikling og muligheder. F.eks. angives behandlingen klavikelfrakturer udelukkende at være konservativ medmindre huden er truet. I nyere undersøgelser anbefaler man imidlertid operativ behandling af de typer, som oftest medfører helingsproblemer.

Afsnittene om multitraumer, hjernetraumer og columnatraumer er meget udførlige. Behandlingen vil ofte være en specialopgave. Der savnes en visitationsvejledning, der definerer opgaver for skadevagten og traumeteamet eksakt med afsæt i den lokale eller regionale traumemanual. Glasgow Coma Score (GCS) angives blot som en mulighed for observation. I de neurotraumatologiske specialeanbefalinger angives GCS som det væsentligste monitoreringsværktøj ved hovedtraumer.

Udviklingen og specialiseringen i den ortopædiske traumatologi og øget fokus på evidens og konsensus stiller spørgsmålstegn ved, om tiden ikke er løbet fra en bog som Skadebogen.

Overlæge Michael Krasheninnikoff

E-mail: kraskoff@dadlnet.dk