Skal læger fortsat investere i fossile brændstoffer?

Fire forhold gør dette spørgsmål aktuelt: det økonomiske argument, det helbredsmæssige, det klimamæssige og vores image som faggruppe.

Det økonomiske argument

LPK skal fortsat sikre gode (optimale) afkast af vore pensionsmidler. Efter COP21 er det imidlertid økonomisk uhensigtsmæssigt at investere i udvinding af kul [1, 2], fordi energiforsyningen i stigende grad klares af vedvarende energi og gas.

Med de stærkt faldende priser på olie vil investeringer i udvinding af skiferolie, arktiske boringer og dybhavsboringer formentlig miste deres værdi (stranded assets = strandede investeringer). Det svarer til, at man i 1988 havde besluttet sig for at investere i bygning af nye Storebæltsfærger, selv om man vidste, at broen ville stå klar i 1998.

Det lægelige argument

Ud fra en lægelig betragtning er det uansvarligt at investere i fossil energi pga. de store helbredsskader, som fossil energi er ansvarlig for. Ser vi bort fra atomkrig, vil klimaforandringer sandsynligvis være den vigtigste enkeltfaktor for den samlede fremtidige globale folkesundhed. Specielt vil mangel på vand og føde påvirke hundredevis af millioner menneskers basale levevilkår og sundhed. »Hvis vi lader klimaforandringerne fortsætte, så vil det med overvældende sandsynlighed udløse folkevandringer mange gange større end dem, vi ikke håndterer nu«. Lykketoft [3].

Brug af fossile brændstoffer som kul og olie medfører partikelforurening, som kan føre til kræft, hjerte-kar-sygdomme og astma. EU vurderede i 2015, at der hvert år dør 3.060 danskere på grund af partikelforurening svarende til ca. 30.000 mistede leveår [4]. Klimaforandringer vil i Danmark medføre oversvømmelser og nye sygdomsmønstre, eksempelvis forekomst af tropesygdomme længere nordpå [6]. På verdensplan dør syv millioner årligt på grund af afbrænding af fossil energi, mens tobaksrygning tegner sig for seks millioner [7]. Brug af fossil energi er således mindst lige så stort et helbredsprolem som tobak, som LPK har besluttet ikke at investere i.

Det klimamæssige argument

Hvis jordens temperaturstigning skal holdes under de maksimale 20 ⁰C, skal to tredjedele af verdens nuværende fossile reserver forblive i jorden. Også ud fra en klimabetragtning er det således uansvarligt at investere i fossil energi. Danmark har tilsluttet sig teksten i COP21.

Heldigvis har den teknologiske udvikling medført, at vi i dag ikke længere behøver fossil energi til maskiner og opvarmning og snart heller ikke til transport. I 2015 dækkede vindmøllestrøm 42% af Danmarks elforbrug [8].

Lægeforeningens image

Investering i den fossile brændstofindustri er uforeneligt med Lægeforeningens klimapolitik fra 2009. Desuden følger Lægeforeningen vidtgående de rekommandationer, som udgår fra både WMA og WHO. Det bør LPK også gøre.

Det tjener ikke Lægeforeningens omdømme at have 2,3 mia. kr. investeret i fossil energi, heraf 700 millioner i kul – vores klimakarakter er i bund [1]. Men Lægeforeningen og lægerne er tidligere gået foran. Vi tænker her på oprettelsen af Lægeforeningens boliger i 1857, på Tage Egsmoses kamp mod tobakken fra 1970, og på Lægeforeningens og LPK's beslutninger i 2000 om ophør med investeringer i tobak, og med e-cigaretter fra 2016. Endvidere, da Danmark i 2009 besluttede at forbyde klyngebomber, kemiske våben mv., bragte Lægeforeningen og LPK sine investeringer heri til ophør. Vi tænker også på Bent Sørensens arbejde, som førte til en reduktion af brandskader til en tredjedel i løbet af 30 år, og vi tænker på Inge Kemp Genefkes etablering af Rehabiliteringscentret for torturofre i 1982. Og endelig tænker vi på det pres fra flere læger, som i 1973 førte til nedsættelse af hastighedsgrænserne og et fald i årligt trafikdræbte fra 1.132 til 766.

Vi har altså historisk vist veje for sundere liv. Som oplyste borgere har vi et medansvar for den fremtidige udvikling. Lad os atter gå foran.

Læs også tidligere indlæg incl. svar fra LPK her, red.