Skip to main content

Spøgelseslæger i vagtplanen

Læge Lasse M Schmidt, Yngre Læger Rådformand, Sct. Hans Hospital. E-mail: lmscochrane@gmail.comI NTERESSEKONFLIKTER: Ingen

19. mar. 2010
4 min.

Hvor tit har man ikke hørt: »Ja, så er der kommet en ny udgave af vagtplanen for næste måned«? Når man så kigger på vagtplanen, ser man, at den nye yngre læge, der skulle være startet den første i næste måned er væk. Belønningen til resten af vagtholdet er let at se på vagtplanen: flere weekend- og aftennattevagter, færre stuegangsdage og mindre supervision ved en seniorkollega. Altså dårligere uddannelsesmiljø og ringere mulighed for et sammenhængende (privat)liv ved siden af arbejdslivet. Jeg har oplevet, at dette problem er tiltaget i løbet af mine nu knap seks år som yngre læge.

Grundene til, at lægerne udebliver, kan være mange: tilbud om en bedre stilling andre steder, ændring af familieplaner osv.

Hvorfor skriver jeg som yngre læge om dette? - det må vel være et ledelsesproblem, og noget arbejdsgiverne må tage sig af, det er vel dem, der mangler arbejdskraft og taber ved det? »Nej«.

Når vi som yngre læger sætter os et mål, der hedder det gode hospital, mener jeg, at det kræver gode kolleger på hospitalet at arbejde sammen med, ikke bare potentielt gode kollegaer, der figurerer sporadisk i vagtplanen, men ikke andre steder.

Jeg har i de seneste fire år fungeret som tillidsrepræsentant, når muligheden har været der. Det er min erfaring fra egne ansættelser og fra samtaler med andre tillidsrepræsentanter og yngre læger fra andre afdelinger, at det er de yngre læger, det går ud over, når der er huller i vagtplanen. Vi får dårligere arbejdsvilkår - og afdelingen spilder dyrebare resurser på nye ansættelsesrunder, når folk springer i målet.

Jeg foreslår, at yngre læger og arbejdsgivere gør en fælles indsats for at formindske problemet:

Yngre læge på vej i ny stilling: Vær åben om, at du har søgt andre steder, aftal at melde tilbage, hvad du beslutter dig for. Hvis du har sagt ja til en stilling på afdeling 1 og efterfølgende får tilbudt en stilling, du hellere vil have, på afdeling 2, så meld tilbage med det samme til afdeling 1.

Yngre læge på vej væk fra en stilling: Sig op i god tid, hvis det er muligt. Man gør det svært for afdelingen at finde en afløser, hvis man siger op med kort varsel - og hvis det lykkes, kan det efterlade en tilsvarende problematik der, hvor den nye kollega nu mangler.

Arbejdsgiver: Spørg ved ansættelsessamtalen om der er søgt stillinger andre steder. Det er mere reglen end undtagelsen, så åben dialog om dette vil kunne føre til bedre forventningsregulering for både arbejdsgiver og arbejdstager. Slå stillingen op i god tid (når der er muligt), så man kan nå at give positivt eller negativt tilsagn til arbejdssøgende (længe) før ansættelsesstart.

Når man som arbejdsgiver har tilbudt stillingen til en yngre læge, og denne har accepteret, så sørg for med det samme at sende kontrakt og velkomstmappe m.m. ud. Jeg har hørt om eksempler på afdelinger, der til jobsamtalen eller umiddelbart efter, har udleveret kontrakter til underskrivelse. Dette har medført, at de yngre læger har følt sig værdsat og fået en sikkerhed for, at stilling virkelig var deres. Det kan virke modsat, hvis det sker i sidste øjeblik.

Nogle afdelinger bruger for mig at se yderst uhensigtsmæssige strategier for at holde på yngre læger i stillinger, de først har sagt ja til - uden at kende deres bevæggrunde for senere at takke nej. Det kan være trusler om ikke at kunne få arbejde inden for faget senere, eller at udstille de yngre læger med navns nævnelse på afdelingen og give dem et dårligt rygte - dette gavner ikke arbejdslysten. Selvsagt hjælper en god og tryg stemning på afdelingen til at yngre læger (og andre) ikke er bekymrede for, at deres arbejdsvilkår vil blive forringet, når de siger op og derfor venter til sidste øjeblik. Når de yngre læger føler sig trygge i forhold til, at dette ikke vil ske, vil det givetvis øge sandsynligheden for, at de giver besked i bedre tid.

Dette var min mening om et område, jeg mener, vi har behov for større fokus på, hvis og når vi skal nå målet om at kommet til at arbejde på det gode hospital.