Skip to main content

Spørgsmål til en klagesag med et betænkeligt udfald

♠ Overlæge Søren Torp-Pedersen Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital. E-mail: soren.torp-pedersen@frh.regionh.dk

31. okt. 2008
3 min.

En leverbiopsi med fatal udgang er naturligvis dybt beklagelig, men ikke uundgåelig. Selv når blodprøverne er i niveau, og instruksen er overholdt, er risikoen, om end den er lille, stadig til stede. Når jeg drager dette frem, er det fordi vi tilsyneladende i en sådan situation kan risikere at få en irettesættelse for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, fordi vores instruks er blevet skærpet ved en efterfølgende sagsbehandling i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (SP).

Det var, hvad der skete for Torben Lorentzen (TL) [1] i en sag med afvigende blodprøver, og jeg kan derfor sagtens forestille mig det samme ske, hvis blodprøverne er i niveau.

Min uvidenhed er stor omkring SP's sagsbehandling og eventuelle regler herfor, og jeg vil være taknemmelig, hvis Ugeskriftet kan få en sagkyndig til at informere os og besvare nedenstående spørgsmål.

Som sagen er refereret, vurderede en sagkyndig i radiologi initialt, at der var handlet inden for normen for almindelig anerkendt faglig standard. Jeg går ud fra, at dette betyder, at den sagkyndige ved/vurderer, at således ville man have handlet langt de fleste steder i landet. Efterfølgende blev samme sagkyndige bedt om at revurdere sagen på baggrund af en instruks, som ikke fandtes på biopsitidspunktet. Hans vurdering lød derefter, at TL ikke havde handlet inden for normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Er »normen for almindelig anerkendt faglig standard« et veletableret udtryk? Det lyder flot og har i mine ører den ovenfor omtalte betydning. Jeg tror, at udtrykket er vigtigt, for hvis man er uden for, er man vel dømt! Hvordan kan normen ændres af blot en enkelt instruks på en enkelt afdeling? Hvis instruksen havde været gældende (hvad den ikke var), synes jeg, vurderingen burde have lydt: »inden for almindelig anerkendt faglig standard, men uden for lokal instruks«.

Den sagkyndige bad om at få trukket den seneste vurdering tilbage, da han blev opmærksom på instruksens datering, som er efter biopsien. SP bad i stedet om en ny vurdering ved en ny sagkyndig, der vurderede, at TL havde handlet kritisabelt.

Har SP lov til det? Kan SP blive ved med at bede om nye vurderinger ved nye sagkyndige, indtil SP får den vurdering, SP gerne vil have? Jeg synes, at bordet bør fange, og da der er foretaget en vurdering (den initiale) på det korrekte grundlag, må det være på det grundlag, sagen skal afgøres.

Lægeforeningens juridiske sekretariat fik sagen genoptaget, men afgørelsen blev fastholdt. Hvilken sagkyndigs vurdering blev anvendt, da sagen blev genoptaget?

Jeg synes at kunne huske, at sådanne afgørelser ikke kan ankes? Hvad gør man så?

Hvis sagen er korrekt refereret, kan vi blive dømt for undladelser (manglende kontrol af PP efter biopsi) eller forkert indikation (manglende vital indikation), som ikke er omfattet af vore instrukser, og situationen virker retsløs. Har Dansk Selskab for Hepatologi og Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab nogle kommentarer?


Referencer

  1. Lorentzen T. En afgørelse fra Patientklagenævnet med bemærkelsesværdig sagsbehandling og betænkeligt udfald. Ugeskr Læger 2008;170:1949.
  2. Svar fra Dansk Selskab for Hepatologi m.fl. kan læses på side 3671-3 i dette nummer.