Sundhedsloven gælder også for statiner

Det er med kliniske retningslinjer, som det er med kogebøger – de er stort set alle sammen skrevet af efter hinanden. Det har den fordel, at kliniske retningslinjer altid er ens. Ulempen er bare, at de er immune over for kritik. Den kan nemlig altid afvises med henvisning til de andre kliniske retningslinjer, man har skrevet af efter.

Det er også tilfældet for Apopleksiselskabets kliniske retningslinje om forebyggelse af apopleksi med statiner. Selvom det er dokumenteret i The Lancet og i New England Journal of Medicine [1], at statiner påfører apopleksipatienter en væsentligt forøget risiko for hjerneblødning, afvises dette faktum med følgende: »Ligeledes har ingen internationale kliniske retningslinjer vedr. behandling med statiner identificeret ICH (hjerneblødning) som en bivirkning af statinbehandling« [2].

I SPARCL-undersøgelsen, som er grundlaget for at 40.000 danske apopleksipatienter dagligt behandles med statiner, undgik to af 100 behandlede en ny hjerneblodprop. Det skete imidlertid på bekostning af, at en ud af 100 fik sig en hjerneblødning, hvilket er mangefold værre end en hjerneblodprop [1]. Hvad værre er, i SPARCL-undersøgelsen viste det sig, at patienter med små dybe (lakunære) infarkter (den hyppigste form for apopleksi) havde en særligt høj risiko for hjerneblødning (to ud af 100) [4]; altså en almindelig bivirkning if. Lægemiddelstyrelsens klassifikation. Men det skal lægerne, der benytter Apopleksiselskabets retningslinje, eller apopleksipatienterne der lægger krop til statinerne, ikke vide noget om, hvis det står til Apopleksiselskabet [2]. Hermed kommer man på kant med Sundhedslovens § 16, der foreskriver, at patienterne altid skal have information om alvorlige bivirkninger, der kræver indlæggelse eller kan være dødelige [5]. Det er i allerhøjeste grad tilfældet for hjerneblødninger.

Foruden de andre kliniske retningslinjer henviser Apopleksiselskabet også til en metaanalyse, som skulle have vist, at statiner ikke giver hjerneblødninger [2]. Det er et vildspor. Hvad angår randomiserede studier, omhandler metaanalysen sekundærforebyggelse hos patienter med allehånde sygdomme fra myokardieinfarkter, diabetes, hypertension til apopleksi og »patienter«, der ikke fejlede noget. Kun én af undersøgelserne angår sekundærforebyggelse af apopleksi – SPARCL-undersøgelsen. Statiner giver ikke hjerneblødninger, når de anvendes til sekundærforebyggelse af hjertesygdom, men anvendes de til sekundærforebyggelse af apopleksi, stiller sagen sig ganske anderledes [1, 3, 4]. Den viden skal selvfølgelig være tilgængelig for de læger, der støtter sig til Apopleksiselskabets retningslinjer, og for apopleksipatienterne inden de går i gang med den risikofyldte behandling; ikke mindst dem med lakunære infarkter. Sundhedsloven gælder også for statiner.

Debatindlægget har været forelagt Dansk Apopleksiselskab, som ikke har ønsket at kommentere det.