Sundhedsministeren skal forstå problemerne med fireårsreglen

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Problemerne med fireårsreglen er mangeartede, men for tiden er der primært fokus på de knap 80 læger, der ifølge tal fra De Regionale Videreuddannelsesråd formodes at falde for reglen til efteråret [1-5]. Kort fortalt siger reglen, at læger skal påbegynde hoveduddannelsen senest fire år efter KBU-start. Yngre Læger og Lægeforeningen har for nylig oprettet en netportal, hvor læger, der er i fare for at falde for fireårsreglen, kan henvende sig for at få hjælp. Yderligere arbejder Yngre Læger efterhånden målrettet for en total afskaffelse af reglen, og har samtidig stillet fire ændringsforslag, såfremt det ikke skulle lykkes [4]. Disse tiltag er positive, men løser naturligvis ikke problemet. Mere er på spil, idet fireårsreglen har betydelige negative konsekvenser for livet som læge - en kendsgerning, der skal tages meget alvorligt.

Sådan ligger landet

Men hvem udgør egentlig oppositionen? Formentlig er der tale om en broget forsamling bestående af nogle af Folketingets medlemmer og partier, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og andre beslutningstagere. Måske er det netop derfor, hvor ekstremt det end lyder, at ingen endnu ved, hvordan det skal gå de læger, der rammes af realiteterne til efteråret. For ganske nylig kunne vi læse i politikken [5], at Sundhedsminister Astrid Krag indtil videre har valgt at betvivle tallene fra De Regionale Videreuddannelsesråd, hvorfor hun har bedt Sundhedsstyrelsen om at tilvejebringe nye tal, hvilket efter sigende skulle være klaret [4]. Dette til trods, er Astrid Krags tilsyneladende lydhørhed særdeles positiv. Det er sandelig nye tider.

Konsekvenserne af fireårsreglen rammer bredt

Der hersker ingen tvivl om, at fireårsreglen er absurd og bør afskaffes. Nybagte læger har ingen glæde af en sådan start på lægelivet. Alene det faktum, at reglen (angiveligt) indebærer den sanktion, at læger kan nægtes en speciallægeuddannelse, hvis fristen ikke overholdes, giver ingen mening. Ja, det virker nærmest meningsløst at debattere dette paradoks. I øvrigt mangler vi stadig argumenter, der præcist belyser, hvorfor samfundet som helhed har brug for en fireårsregel.

I lyset af ovenstående er det problematisk, men i sagens natur også logisk, at debatten efterhånden udelukkende tager udgangspunkt i antallet af læger, der til efteråret ikke vil kunne blive speciallæger i Danmark. Det er åbenbart det eneste, som kan få politikerne op af stolen. Det er ærgerligt, da debatten også bør inddrage alle de andre vigtige årsager til, at fireårsreglen skal afskaffes - især nu, hvor det hele handler om tal, fakta og handling.

Det er først og fremmest uhyre vigtigt at omtale den markante ændring af job- og lægekultur, som reglen også afstedkommer. Et studenter- og lægeliv i selskab med en fireårsregel står i voldsom kontrast til den faglighed, fordybelse og kvalitet, vi alle tilstræber. Især den kliniske bredde går det ud over, og resultatet bliver, at den faglige horisont og tankegang indsnævres for tidligt og for hurtigt. Mange lægestuderende har seriøse specialeovervejelser meget tidligt i studiet, og flere bedriver prægraduat forskning udelukkende pga. fireårsreglen. Fine sager, hvis incitamentet er lyst, nysgerrighed og appetit på forskning og karriere. Katastrofalt, hvis negative tanker om fremtiden ligger til grund!

Patienter, kollegaer, karrierepres, faglighed, forskning, publikationer, møder, foredrag og politik udgør en eksplosion af udfordringer for lægen, og skal arbejdsglæden bevares, må disse udfordringer forvaltes positivt og konstruktivt. Der skal derfor være tid, frihed og fleksibilitet. Således kommer vi langt, og således får kvaliteten tilmed de allerbedste levevilkår.

Så i kampen for de knap 80 kollegaer, der er ved at blive fanget af fireårsreglen, skal vi huske på de elementer af lægefaget, som fireårsreglen også afliver. På den måde sikrer vi forhåbentlig, at Astrid Krag bemærker den værdimæssige essens af problemet, der i høj grad går ud over lægestanden, samfundet og patienterne.