Sundhedsmyndighederne holder øje med smitsomme sygdomme

Overlæge Stig Jørgensen rejser i debatindlægget »læger under forøget tilsyn – hvem tilser sundhedsmyndighederne« spørgsmålet om dels, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har nedsat et udvalg, der løbende vurderer, hvad der fører til klagesager med fatale forløb, og dels om ikke Sundhedsstyrelsen burde have iværksat et landsdækkende setup, som skulle sikre hurtig transport og diagnostik af patienter, hvor man har mistanke om meningitis.

Ingen skal være i tvivl om, at vi deler Stig Jørgensens bekymring over de tragiske meningitisdødsfald. Men de tiltag, han efterlyser, findes faktisk allerede.

Sundhedsstyrelsen har igennem mange år haft et team, der løbende overvåger området med alvorlige smitsomme sygdomme, herunder meningitis og med jævne mellemrum udgiver opdaterede vejledninger, når der er ændringer i forekomsten eller ny viden på området.

De seneste vejledninger er »Information om meningokoksygdom« fra maj 2017, »Vejledning om forebyggelse af meningokoksygdom« fra maj 2017 og »Vejledning om praktiserende læger og vagtlægers behandling af meningokoksygdom« fra 2012. I sidstnævnte vejledning er det nævnt at: »… skal lægen tilkalde lægebemandet ambulance eller helikopter. Hvis patienten ikke transporteres til sygehuset i lægebemandet ambulance eller helikopter, skal lægen vurdere, om der er behov for selv at ledsage patienten for at sikre frie luftveje og behandle eventuelle kramper. Transport til sygehus kan undtagelsesvis foretages i andet køretøj end ambulance, eksempelvis i pårørendes bil. Lægen skal i disse tilfælde altid ledsage patienten til sygehuset ...«.

Det fremgår således meget tydeligt, at hvis lægen har mistanke om meningitis, skal patienten meget hurtigt til sygehus uden tidsforsinkelse (kørsel 1).

Der burde med andre ord ikke herske tvivl om behandlingen, hvis de rette kompetencer er til stede i det akutte beredskab.

I modsætning til de anførte andre alvorlige akutte sygdomme, f.eks. akut koronart syndrom og apopleksi, som hver har cirka 14.000 tilfælde årligt, er meningitis en meget sjælden sygdom med 35 anmeldte tilfælde i 2016. Sundhedsstyrelsen vurderer løbende behovet for udarbejdelsen af vejledninger og Nationale Kliniske Retningslinjer på væsentlige sygdomsområder. Vi mener, at området om meningokoksygdom er godt dækket af dels de ovennævnte vejledninger, og dels de regionale vejledninger, som f.eks. Region Hovedstadens vejledning om »Meningitis, purulent meningitis hos børn og unge«.

Det tidligere Patientombuddet nu Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS, udgav i 2011 rapporten »Meningitis. Overvågning, diagnose og behandling«. Denne rapport var netop en lærende, tematiseret opfølgning på indberetninger om alvorlige utilsigtede hændelser ved meningitis. Hospitalernes og de regionale risikomanagere udarbejder aggregerede analyser, kerneårsagsanalyser og fejlkildeanalyser til opfølgning på alvorlige eller systematiske fejl og bidrager således til at lære af fejl og utilsigtede hændelser og til at implementere handleplaner lokalt i regionerne.

Sundhedsstyrelsen har vedvarende opmærksomhed på at bidrage til, at læger uddannes med de rette kompetencer, at rådgive og vejlede om sygdomme, og at strukturen i sygehusvæsenet underbygger de opgaver, lægerne står over for.