Supertanker

Vi kender det til hudløshed – den sædvanlige svada med brok over, at systemet er blevet for tungt. Det føles som en supertanker, der fortsætter. Vi har allesammen resigneret og affundet os med det. Supertankeren er blevet dagligdagens frustrationer.

Tag nu Sundhedsstyrelsen (nu opdelt i flere enheder) – et godt eksempel på en supertanker, der er stødt på grund.

Sundhedsstyrelsen har været kendt for lange sagsbehandlingstider – det er stadig et problem. For nogle år siden skulle jeg til Sydafrika og arbejde som frivillig på et traumecenter. I den forbindelse havde jeg brug for en sydafrikansk autorisation som læge, hvilket krævede dokumentation fra Sundhedsstyrelsen. Jeg var i den forbindelse udsat for en ineffektiv og fejlbelagt sagsbehandling. Fra dansk side vel at mærke! Det var dengang normal praksis for alle breve, at der gik tre-fire uger fra et brev ankom til Sundhedsstyrelsen, til det landede på sagsbehandlerens bord. Først herefter startede den reelle sagsbehandling. Endvidere udfyldte Sundhedsstyrelsen det korte dokument fra Sydafrika forkert, så sagsbehandlingen skulle gentages, dog uden at kompensere for deres fejl ved at optimere den videre sagsbehandling … næ, jeg måtte pænt på ny bagest i køen og vente mindst seks uger mere. Det tog altså adskillige måneder at bekræfte mit virke som læge, til trods for at de sydafrikanske myndigheder var effektive og speedede processen op. Det formåede de ikke her i Danmark.

Et andet eksempel er sagsbehandlingen mhp. videregivelse af journaloplysninger i forbindelse med forskning. På deres hjemmeside angives sagsbehandlingstider af forskning på 10-20 uger, men vi forskere oplever, at det ofte varer 6-12 måneder. Typisk besvares ansøgningerne af en jurist med beskeden, at projektet er kvalitetssikring – ikke forskning. Dette til trods for at projekterne senere publiceres i internationale videnskabelige tidsskrifter. Ofte angives ikke en lægelig argumentation for disse afslag. Ydermere har vi set, at en økonomisk vurdering om fremtidige konsekvenser lægges til grund for afslaget. Eksempelvis ønskede vi at undersøge, hvorvidt en ombygning med placering af CT-skanner på selve traumelejet, i forhold til fjernereliggende faciliteter, medførte en kortere tid til CT for traumepatienter. Sundhedsstyrelsen efterspurgte prisen for ombygningen mhp. beregning af meromkostningen for alle traumecentre i Danmark. Vi fik herefter afslag. Dybest set bremser Styrelsen forskning, som kan være til gavn for patienter. Ikke bare med lange sagsbehandlingstider, men også med afslag, som ikke er saglige. Det er ikke en acceptabel tilgang til forskning. Vi skal som civiliseret samfund naturligvis kunne bære, at forskningsresultater ikke altid bliver som Sundhedsstyrelsen håber, og efterfølgende nøgternt forholde os til og diskutere data.

Hvad stiller man op overfor denne autoritet hvor tankerne desværre ikke altid føles som super-tanker? Jeg tror på konstant debat, synliggørelse af eksempler som ovenstående og et massivt pres. Kun på den måde sikrer vi, at supertankeren igen sejler til glæde for det samfund, den er sat i havet for at betjene.