Svar

Alment praktiserende læge Helge Madsen peger på en meget vigtig problemstilling - dilemmaet mellem oplysningspligt og tavshedspligt.

Der findes flere love, der indeholder bestemmelser om, at myndigheder fra bl.a. læger kan forlange meddelt enhver oplysning, som myndigheden skønner er af betydning for behandling af sager efter loven.

Det havde ikke været urimeligt at tilføje, at sådanne oplysninger så også skal være relevante for sagsbehandlingen. Det forekommer betænkeligt og endvidere uden mening, hvis der ved fremsendelse af journalkopi til Patientforsikringen i forbindelse med eksempelvis behandling af en sag, hvor en patient har pådraget sig en lægemiddelskade efter behandling med NSAID-præparat, også skal videregives oplysninger om denne patients klamydiainfektion for 15 år siden, patientens bekymring for sønnens hash-forbrug eller samtaler med patienten om problemer i parforholdet.

En sådan problemstilling har Vestre Landsret under forsæde af landsdommer Vogter i et konkret tilfælde udtalt sig om i en kendelse fra 2001. Landsretten tog stilling til, om Arbejdsskadestyrelsen kunne kræve, at en borger skulle fremlægge en kopi af egen læges journal gennem ti år til brug for en konkret retssag. Der henvises til Ugeskrift for Læger 163/ 49 fra den 3. december 2001.

I kendelsen hedder det bl.a.:

»Den fremsatte begæring indebærer imidlertid, at samtlige journaludskrifter fra sagsøgerens egen læge skal fremlægges. Der er herved en mulighed for, at oplysninger om X's helbredsforhold og andre rent private forhold, som er uden betydning for sagen, og som med rimelighed kan forlanges unddraget andre, inddrages i sagen. Det må endvidere antages, at der er andre muligheder for at få de eventuelle relevante journaloplysninger frem end ved fremlæggelse af et fuldstændigt journaludskrift«.

Herefter peges i kendelsen på muligheden af i stedet at anmode lægen om at uddrage de helbredsoplysninger, som kunne have betydning for sagen.

Kendelsen afsluttes med:

»Den omstændighed, at sagsøgte er en offentlig myndighed, og at sagsøgte under den administrative sagsbehandling af en arbejdsskadesag efter nærmere regler kan indhente journaloplysninger uden samtykke, kan ikke føre til andet resultat«.

Lægeforeningens Attestudvalg er meget glad for, at Vestre Landsret på en så klar måde har taget stilling til, hvorledes dilemmaet oplysningspligt kontra tavshedspligt må løses.