Skip to main content

Tak for interessen for fortolkningen af overlægers arbejdstid.

For at der ikke skal herske tvivl, vil jeg citere § 12, stk. 1 i overenskomsten for overlæger:

For fuldtidsbeskæftigede overlæger er ikke fastsat en højeste arbejdstid. Disse overlægers arbejdstid kan derfor ikke afgrænses til et bestemt omfang, hvoraf følger, at der ikke kan ydes godtgørelse for overarbejde. Arbejdet søges tilrettelagt, således at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget overlæge ikke væsentligt overstiger 37 timer pr. uge.

Selv om der ikke er fastsat en højeste arbejdstid, er det således de 37 timer pr. uge, der er referencen, når man tilrettelægger arbejdet.

Bestemmelsen om »uden højeste tjenestetid« hænger sammen med begrebet fri arbejdstilrettelæggelse, som betyder, at overlæger selv skal tilrettelægge arbejdet »under hensyn til afdelingens/områdets/sygehusets/institutionens drift, herunder patientbehandling, undervisning og forskning, samt de af ledelsen nærmere fastsatte bestemmelser«, som der står i overenskomstens § 12, stk. 2.

Det er rigtigt, at overlæger har en vis grad af merarbejdsforpligtigelse, men udgangspunktet er, at væsentligt merarbejde skal være af midlertidig karakter. Merarbejde kan honoreres i henhold til aftale om merarbejde, eller merarbejdet kan afspadseres under hensyntagen til afdelingens funktion. Det har aldrig været meningen, at arbejdstiden skal forøges, uden at det sker efter aftale med den enkelte overlæge. Hvorledes den enkelte overlæge så vil håndtere dette, er en anden sag. De 37 timer er således målestokken for den i overenskomsten aftalte basisløn - intet er til hinder for, at overlægerne individuelt aftaler en anden højere løn og en anden arbejdstid, ligesom det eksempelvis gælder for ledere i det private erhverv.

Tilsvarende regler gælder for tjenestemandsansatte overlæger.

Det er rigtigt, at overenskomsten ikke indeholder regler om betalt frokostpause, men det er forudsat - som det i øvrigt gælder for alle offentligt ansatte - at overlæger kan holde spisepause i arbejdstiden. Det forudsættes, at man i pausen er til rådighed, og at man ikke forlader arbejdspladsen.

Spørgsmålet om arbejdets indhold kan i henhold til hovedaftalen ikke gøres til et overenskomstspørgsmål. Det er naturligvis et krav, at arbejdstilrettelæggelsen ikke er overenskomststridig. Det er endvidere et krav, at der for den enkelte overlæge foreligger en ajourført stillings- og funktionsbeskrivelse, der bl.a. beskriver vagtforpligtigelser, tid til undervisning, klinisk forskning, klinisk arbejde etc.

Arbejdstidens længde er et spørgsmål om overenskomsten og aftaler med den enkelte overlæge, men har intet med funktionsvilkårene at gøre.